Google Streetview
Brandvæsen

Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen overtager brandslukning i Fredensborg

Efter to forgæves forsøg på at finde en operatør til brandslukningen i den sydlige del af Fredensborg Kommune – den gamle Karlebo Kommune – har Fredensborg Kommune nu besluttet, at det bliver Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen, som fra 1. marts 2010 skal stå for brandslukningen i det område, der i dag dækkes af Falck i Fredensborg. Dermed er det også slut med en brandstation i området, da slukningen vil blive udført fra Rudersdal-Hørsholm Brandvæsens eksisterende station i Hørsholm.

Præhospital

Helsingør vil køre ambulancer – Hørsholm vil ikke

Planerne om at etablere et fælleskommunalt ambulanceselskab i Nordsjælland har nu været til politisk behandling i to kommunalbestyrelser, og resultatet var, at Hørsholm Kommune forlader det såkaldte Ambulance Nord-samarbejde, mens Helsingør Kommune gerne vil prøve kræfter med ambulancedrift. Tidligere har Rudersdal Kommune forladt Ambulance Nord-samarbejdet, som nu består af Gentofte, Helsingør og Fredensborg kommuner.

Præhospital

Hørsholm Kommune fortsat interesseret i Ambulance Nord

Mens det ligger klart, at Rudersdal Kommune er ude af en række nordsjællandske kommuners samarbejde om et muligt bud på ambulancekørselen, så er Rudersdals samarbejdspartner på brandslukningsområdet, Hørsholm Kommune, fortsat interesseret i det såkaldte Ambulance Nord-samarbejde. Hørsholm Kommune vil således ikke udelukke, at kommunen enten indtræder i samarbejdet eller udlejer lokaler til Ambulance Nord.

Brandvæsen

Uenighed om udrykningstiderne ved storbrand

Der er almindelig enighed om, at en teknisk fejl på alarmcentralen i København forsinkede indsatsen med ca. 14 minutter, da en mindre brand i et skur mandag udviklede sig til en voldsom brand i Restaurant Mikkelgaards selskabslokaler på Strandvejen. Men her hører enigheden op. Brandvæsenet mener nemlig, at deres udrykning var fremme indenfor tidskravene, mens vidner mener, at også brandudrykningen var forsinket. |

Brandvæsen

Søllerød-Hørsholm Brandvæsen har taget over i Hørsholm

Søndag kl. 12.00 overtog det fælleskommunale Søllerød-Hørsholm Brandvæsen officielt brandslukningen i Hørsholm Kommune. Hidtil er brandslukningen blevet varetaget af Falck, men Hørsholm Kommune har valgt at etablere sit eget beredskab i samarbejde med nabokommunen Søllerød. I brandvæsenets første måned, hvor lovgivningens krav til udrykningstider stadig gælder, vil brandvæsenet ikke kunne overholde lovgivningen i Rungsted-området.

Brandvæsen

Falck-station bliver ejerlejligheder

Alt tyder på, at Falck-stationen i Hørsholm vil blive omdannet til 27 ejerlejligheder. Stationen bliver nedlagt, fordi Hørsholm Kommune har opsagt brandslukningsaftalen, og i stedet opretter Falck en ny station i nabokommunen Karlebo. Et entreprenørfirma har tilbud at betale 10,5 mio. kr. for Falck-stationen i Hørsholm, men Falcks udflytning er blevet forsinket.

Brandvæsen

Erkender problemer med udrykningstider

Når det nye Søllerød-Hørsholm Brandvæsen i slutningen af året overtager brandslukningen i Hørsholm Kommune fra Falck, så vil brandvæsenet ikke kunne overholde udrykningstiderne i dele af Hørsholm Kommune. Det erkender kommunens beredskabschef nu. Hidtil har Hørsholm Kommune ellers fastholdt, at Søllerød-Hørsholm Brandvæsen vil kunne overholde lovgivningens krav til udrykningstider i hele kommunen.

Brandvæsen

Statstilskud til branduddannelse er i strid med loven

Det er ikke forenelig med de intentioner, der ligger til grund for statens tilskud til uddannelse af frivillige i kommunerne, hvis Hørsholm Kommune giver kommende brandfolk proforma-status af frivillige og dermed opnår statstilskud til deres brandmandsuddannelse. Det skriver forsvarsminister Søren Gade i et svar til Folketingets Kommunaludvalg, der har taget sagen op.

Brandvæsen

Alarmcentral kan ikke alarmere redningsbåd

Politiets nye alarmcentral i Hillerød kan ikke alarmere den redningsbåd, som skal rykke ud ved drukneulykker og andre akutte ulykker til vands i Hørsholm Kommune. Alarmeringsproblemerne skyldes, at Hørsholm Kommune har valgt at indgå aftale med nabokommunen Søllerød om, at Søllerød Brandvæsens redningsbåd også skal dække Hørsholm Kommune. Den type aftaler kan alarmcentralens edb-system imidlertid ikke håndtere.

Brandvæsen

Hørsholm og Søllerød opretter fælleskommunalt brandvæsen

Hørsholm og Søllerød kommuner indgår fra 1. januar 2005 i et partnerskab, som bl.a. betyder at de to kommuner opretter et fælleskommunalt brandvæsen. Byrådet i Hørsholm traf principbeslutning om partnerskabet på et ekstraordinært byrådsmøde den 4. august, mens byrådet i Søllerød Kommune først behandler sagen på et møde i slutningen af august. Her ventes beslutningen dog kun at være en formsag.