Brandvæsen

Østsjællands Beredskab: Vi fortsætter uden Køge

Østsjællands Beredskab har modtaget en meddelelse fra Køge Byråd om, at Køge Kommune vil træde ud af Østsjællands Beredskab. Men selv om formanden for Østsjællands Beredskab, borgmester Pernille Beckmann, ærgrer sig over beslutningen, så understreger hun, at de syv tilbageværende kommuner vil fortsætte i det fælles beredskab.

Brandvæsen

Køge Kommune står fast: Vil etablere eget beredskab

Senest i 2021 vil Køge Kommune udtræde af Østsjællands Beredskab og oprette sit eget beredskab. Det har et enigt byråd besluttet, og dermed mister Østsjællands Beredskab en af de største ejerkommuner. De lokale politikere mener, at et farvel til Østsjællands Beredskab er eneste vej til at sikre samme dækning af Køge Kommune som hidtil ved brande og ulykker.

Brandvæsen

Falck vandt udbud af brandslukningen i Køge

Falck skal fortsat slukke brande i Køge Kommune. Kommunen har haft beredskabet i udbud, og Falck kom med det bedste tilbud. Byrådet har derfor besluttet, at Falck skal fortsætte med at stå for beredskabet i samarbejde med den kommunale del af beredskabet, Køge Brand & Redning. Opgaven med at drive kommunens hjælpemiddeldepot har også været i udbud, og her gik opgaven til Køge Brand & Redning.

Præhospital

Erkender fejldisponering ved hjertestop

Da en 56-årig mand mandag aften fik hjertestop i Køge, kunne den professionelle hjælp have været fremme mindst otte minutter hurtigere end de 20 minutter, som der gik inden ambulancen var fremme. Alle fire ambulancer i Køge var optagede af andre opgaver, og derfor sendte Falck en ambulance fra Ringsted. Men akutbilen i Borup, der kunne have været fremme på 11 minutter, blev ikke medsendt, og det var en fejl, erkender Falck.

Brandvæsen

Redder i livsfare under øvelse

En 32-årig redderelev fra Falck i Køge var i livsfare under en storstilet redningsøvelse på Roskilde Fjord den 14. maj, skriver Roskilde Dagblad. Øvelsens formål var at træne samarbejdet mellem flere forskellige beredskaber under de sværest tænkelige betingelser. Scenariet var, at der udbrød brand på et restaurationsskib, og redderen fungerede som figurant, som sammen med andre – iført overlevelsesdragt – skulle opholde sig i vandet for at blive reddet.