Brandvæsen

Beredskabsforbundet: Dom kan være bombe under beredskabet

“Dette kan være vise sig at være en reel bombe under det danske redningsberedskab”, siger præsidenten for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, i en kommentar til, at en deltidsmand i denne uge tabte en erstatningssag i Vestre Landsret. Deltidsbrandmand Laurits Madsen fra Støvring tabte en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten væltede ned over ham under en brandsindsats i 2003. Byretten i Aalborg havde ellers tilkendt ham en erstatning på 308.000 kr. for et år siden. Nu må Laurits Madsen i stedet betale sagens omkostninger på 139.000 kr.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet: Frivillige svigtes i nyt forlig

Der er ikke blevet taget hensyn til beredskabets frivillige i den politiske aftale om redningsberedskabet – beredskabsforliget. Det mener Beredskabsforbundet, som står uforstående over for det endelige resultat. Ifølge Beredskabsforbundet mangler forliget visioner og konkrete tiltag i forbindelse med anvendelsen af frivillige, der udgør knap 30% af den samlede mandskabsstyrke i beredskabet.

Brandvæsen

BF: Frivillige er ikke tænkt ind i oplæg

De frivillige i beredskabet er slet ikke tænkt ind i regeringens oplæg til en kommende beredskabsaftale, selv om de frivillige udgør 30% af redningsberedskabets personel – og selv om forsvarsminister Søren Gade (V) de seneste to år gentagne gange har udtalt sig om de frivilliges store betydning for samfundet. Det skriver Beredskabsforbundet i en kommentar til regeringens oplæg. Forbundet frygter også, at planen om en flytning af Beredskabsstyrelsen til Bernstorff Slot i virkeligheden dækker over en betydelig nedskæring i styrelsens bemanding.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet overvejer at skifte navn

Fremover skal Beredskabsforbundet måske hedde Brand- og Redningsforbundet. Årsagen er, at ordet “beredskab” efterhånden har fået en meget bred anvendelse og anvendes i en række forskellige sammenhænge – fra fødevareregionernes veterinære beredskab til vejmyndighedernes sneberedskab. Samtidig er flere og flere kommuner begyndt at anvende betegnelsen brandvæsen i stedet for (rednings)beredskab. Beredskabsforbundets præsidium har foreslået Brand- og Redningsforbundet som nyt navn, men forbundet lægger op til en debat blandt medlemmerne.