Brandvæsen

Kommune vil lade Beredskabsstyrelsen overtage brandslukningen

Fremover bliver det måske Beredskabsstyrelsen, som skal varetage brandslukningen på Nordbornholm. Som led i en større spareplan overvejer Bornholms Regionskommune at nedlægge den kommunale brandstation i Allinge og i stedet lader Beredskabsstyrelsen Bornholm fungere som entreprisebrandvæsen. Det vil nemlig give en årlig besparelse på ca. 900.000 kr.

Brandvæsen

Kommuner kan nu indgå kontrakter med Falck uden udbud

Hvis en kommune ønsker at indgå kontrakt med f.eks. Falck om brandslukning, så kan kommunen nu gøre det uden at gennemføre et udbud eller annoncering af kontrakten. Det er konsekvensen af en ændring af den såkaldte tilbudslov, så loven nu friholder kommunerne for de store udgifter, som er forbundet med et udbud af brandslukningen. Baggrunden er, at udbuddene i mange kommuner blevet opfattet som spildt ulejlighed, fordi der f.eks. på brandslukningsområdet reelt ikke er mere end én leverandør at vælge imellem.

Brandvæsen

Billund Kommune vil investere 3,8 mio. kr. i ny stigevogn

Brandslukningen i Billund Kommune har været i udbud, og ud over den hidtidige operatør – Falck – modtog kommunen kun en prækvalifikationsanmodning fra én anden potentiel tilbudsgiver. Denne tilbudsgiver kunne imidlertid ikke opfylde prækvalifikationsvilkårene, og derfor er kommunen gået i forhandlinger med Falck. Som led i den kommende brandslukningskontrakt skal den 33 år gamle stigevogn i Grindsted skiftes ud, og her vil kommunen købe en ny stigevogn til 3,8 mio. kr. frem for at leje den hos Falck.

Brandvæsen

Falck mister brandslukningen i Store Heddinge-området

Garagerne på den næsten nyopførte Falck-station i Store Heddinge kommer fremover kun til at rumme en ambulance. Efter en udbudsrunde mister Falck nemlig brandslukningen i Store Heddinge-området, som Stevns Kommune i stedet hjemtager. Falck skal fortsat stå for brandslukningen i Hårlev-området, mens det kommunale beredskabs station på Frøslevvej i Store Heddinge – som hidtil har huset det frivillige beredskab – fremover skal varetage brandslukningen samt stå for søredningsopgaver og supplerende vandforsyning i hele kommunen. Falcks deltidsbrandfolk tilbydes fortsat ansættelse i det nye, kommunale brandvæsen.

Brandvæsen

Falck er dyrest men bevarer formentlig brandslukningen

Det kommunale Thisted Brandvæsen kan ifølge et kontrolbud, som brandvæsenet har udarbejdet, drive brandstationerne i Hurup, Hanstholm og Frøstrup ca. 133.000 kr. billigere pr. år end Falck. Ikke desto mindre ser det ud til, at Falck efter et netop gennemført udbud får en 10-årig kontrakt på brandslukningen i en del af Thisted Kommune.

Google Maps
Brandvæsen

Hillerød får fem nye brandkøretøjer

Brandslukningen i Hillerød Kommune har været i udbud, og både driften af beredskabet og levering af køretøjer blev vundet af Falck. Den nye brandslukningskontrakt træder i kraft den 1. juli 2012, og den indebærer, at en stor del af vognparken hos Falck i Hillerød skal skiftes ud. I alt skal Falck således stille med fem nye køretøjer, der blandt andet sikrer, at førsteudrykningen fremover medbringer over 14.000 liter vand.

Brandvæsen

Falck og Mariagerfjord Kommune indgår ny brandslukningskontrakt

Det bliver også de næste op til 10 år Falck, som skal stå for brandslukningen i Mariagerfjord Kommune. Brandslukningsopgaven har været annonceret efter tilbudsloven, og udover Falck søgte også Redningskorps Danmark om prækvalifikation. Imidlertid var Redningskorps Danmarks dokumentation ifølge kommunen mangelfuld, og derfor var det kun Falck, som fik mulighed for at afgive et tilbud. Brandslukningskontrakten omfatter drift af brandstationerne i Hobro, Mariager, Hadsund, Arden og Als.

Google Maps
Brandvæsen

Nyt serviceniveau for beredskabet i Vejle Kommune

Byrådet i Vejle har nu godkendt beredskabets oplæg til det fremtidige serviceniveau for Vejle Kommunes beredskab, og allerede fra 1. januar 2012 bliver det nye serviceniveau grundlaget for organiseringen af beredskabet. Samtidig er kommunens udbud af en del af brandslukningen blevet afgjort, og Falck skal efter et udbud fortsat drive brandstationerne i Give, Egtved og Bredsten på en 10-årig kontrakt.