Præhospital

Region får ekstra millioner til ambulanceadministration efter politisk kamp

Region Hovedstaden får nu penge til at ansætte ni nye medarbejdere, der skal administrere de nye ambulancekontrakter med Københavns Brandvæsen og Falck. Ønsket om en tillægsbevilling har ellers mødt hård politisk modstand fra især Venstre, og regionens præhospitale virksomhed er da også endt med selv at skulle finde besparelser til at dække en del af nyansættelserne.

Præhospital

Udsigt til konkurrence om den liggende sygetransport

Det sidste udbud i den aktuelle runde med udbud på det præhospitale område er på vej til at blive afgjort. Det drejer sig om Region Hovedstadens udbud af den liggende sygetransport, hvor fristen for at afgive tilbud udløber den 6. februar 2015. Ud over Falck har BIOS vist interesse for udbuddet, og Københavns Brandvæsen ser ud til at ville byde på to af de fire delaftaler.

Præhospital

Københavns Brandvæsen slog Falck på prisen

I Region Hovedstadens ambulanceudbud kunne en ambulanceoperatør maksimalt få fire delaftaler. Men den begrænsning blev aldrig aktuel: Københavns Brandvæsens tilbud var nemlig markant billigere end Falcks. Men endnu mere opsigtsvækkende lå brandvæsenets tilbud markant under regionens kontrolbud, der ellers var baseret på kostprisen for beredskabet.

Præhospital

Beredskabschef: Vi får brug for 100 nye ambulancefolk

Københavns Brandvæsen blev den store vinder i Region Hovedstadens ambulanceudbud. Fra 2016 og seks år frem skal brandvæsenet således drive 16 ambulanceberedskaber, og det svarer til en firedobling af den nuværende ambulancetjeneste. Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fortæller, at Københavns Brandvæsen nu skal ansætte omkring 100 ambulancefolk.