Brandvæsen

Falck fylder 100 år i dag

I dag er det præcis 100 år siden den 42-årige Sophus Falck åbnede “Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S” – det, der senere skulle bliver til Falcks Redningskorps. Den runde dag markeres med et større optog af nye og gamle Falck-køretøjer samt med en kransenedlæggelse på Sophus Falcks gravsted, og lørdag deltager 9.500 i en stor jubilæumsfest for Falck-ansatte og deres familier.

Præhospital

Lægebiler i Storstrøms Amt har reddet 40 liv

Lægebilerne i Storstrøms Amt har nu været i drift i 12 måneder, og i denne periode har de været kaldt ud omkring 4.000 gange. De kørte i gennemsnit 330 kilometer om dagen. Og den første årsrapport for lægeambulancetjenesten i Storstrøms Amt slår fast, at de to lægebilers mandskab i 41 tilfælde har reddet liv. 325 gange har de specialuddannede læger og sygeplejersker i lægebilerne medvirket til, at patienterne har oplevet en væsentlig bedring i deres tilstand.

Brandvæsen

Brandvæsenerne skal stå for frigørelsesopgaver

Mange års debat om placeringen af ansvaret for frigørelsesopgaver ser ud til at være slut. Forsvarsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet enige om en fælles anbefaling om, at ansvaret fra 1. januar 2008 placeres hos landets brandvæsener. I forvejen råder brandvæsenerne i 82% af de nye storkommuner over frigørelsesværktøj, men fremover vil alle kommuner blive forpligtede til at have et beredskab til frigørelsesopgaver.

Google Maps
Præhospital

Falck: Utilfredsstillende lønsomhed i ambulancedriften

Økonomien i Falcks danske ambulancetjeneste er under pres, fordi de færre sygehuse betyder længere og dermed mere tidskrævende transporter. Med den nuværende aftale mellem Falck og amterne er amternes ekstra betaling for længere transporter ikke tilstrækkelig til, at dække Falcks ekstra omkostninger, og Falck ser derfor frem til det kommende udbud af ambulancetjenesten. Men bortset fra ambulancetjenesten havde Falck et godt 1. halvår med et driftsoverskud på 202 mio. kr. og en omsætning, der steg med godt 11% til 2,6 mia. kr.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Bøde på 500 kr. for ambulance-chikane

En 19-årig mand fra Videbæk slipper med 500 kroner i bøde, fordi Silkeborg Politi ikke kan bevise, hvem der kørte hans Opel Vectra, da den i begyndelsen af juni overhalede en ambulance inden om. Den 19-årige nægter selv af have gjort det, og han vil ikke fortælle, hvem der kørte bilen. Politiet kan i den situation ikke tvinge ham.

Præhospital

Falck mere forsinket end DSB

Falcks patienttransporter kører med større forsinkelser end DSB. Sidste år ventede mere end hver femte patient over en time på at komme til eller fra sygehuset, har Storstrøms Amt talt op. Resultater er patienter, der kommer for sent til deres behandling, eller sidder og venter i timer på at komme hjem igen. Falck mener, at servicen i år er blevet bedre og er i overensstemmelse med amtets ønsker.

Google Streetview
Præhospital

Nødbehandlere har haft 83 udrykninger

83 gange i løbet af de sidste seks måneder har borgere i Hundested ringet 112 på grund af en ulykke og de fleste gange har nødbehandlerne fra Hundested Brandvæsen været først på pletten. For seks måneder siden måtte borgerne vente på, at ambulancen fra Frederiksværk kom frem, når der pludselig opstod en ulykke. Og der kan være lang ventetid.

Præhospital

Amt: Lufthavn har moderne præhospitalt beredskab

Det præhospitale beredskab i Københavns Lufthavn i Kastrup er et godt og tilstrækkeligt sundhedsmæssigt beredskab, som fuldt ud opfylder standarden for moderne præhospital behandling af hjertepatienter. Det siger Københavns Amt, der har det overordnede ansvar for beredskabet i lufthavnen, og amtet afviser dermed den kritik, som er fremsat af formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF).

Præhospital

Reddere og Falck indgår aftale om ekstravagter i København

Tidligere på ugen brød forhandlingerne mellem Falck om de københavnske reddere om de såkaldte suppleringsvagter sammen. Men efter nye forhandlinger, som redderne betegner som intense og seriøse, er de to parter nået frem til et aftalegrundlag, som forbedrer reddernes arbejdsvilkår, opretholder de gode relationer til behandlingspersonale og som klart nedbringer ventetiderne inden for liggende sygetransport.

Præhospital

Flyvevåbnets redder-uddannelse bliver mere realistisk

De fysiske krav ændres, og øvelserne bliver mere relevante. Det er nogle af elementerne i den trinvise omlægning af uddannelsen til redder i Flyvevåbnets redningstjeneste. Før var især løb en stor del af den fysiske test, som skulle bestås for at blive redder. Det er nu ændret, så prøverne i højere grad foregår i det element hvor redderne typisk skal begå sig – i vandet.