Præhospital

Amt overvejer om ambulancekendelse skal indbringes for domstol

Vestsjællands Amt har sat en juridisk undersøgelse i gang for at afklare, om amtet skal gå til domstolene for at få omstødt en kendelse fra Klagenævnet for Udbud. Som tidligere omtalt har klagenævnet efter en klage fra Dansk Taxi Forbund afgjort at Vestsjællands Amt skulle have sendt opgaven i offentligt udbud, da amtet i 2001 indgik en ny aftale med Falck om liggende og siddende sygetransport samt akut ambulancekørsel.

Præhospital

Falck er træt af mistænkeliggørelse

Det skal være slut med beskyldninger om at Falck sender for mange redningsfolk og ambulancer i ambulancetjenesten til skade for de danske skatteydere. Derfor kræver redningsdirektør Allan Søgaard Larsen fra Falck, at den betalingsmodel, som amterne afregner efter, forenkles og gøres så gennemskuelig som muligt. Han forklarer, at kravet fra Falck allerede nu indgår i de igangværende forhandlinger med Amtsrådsforeningen om en ny standardaftale for ambulancekørsel.

Præhospital

Konsulentfirma skal finde alternativer til Falck

De fire syddanske amter, som gennem længere tid har arbejdet med planer for en udlicitering af ambulancekørselen, har hyret konsulentfirmaet PLS Rambøll til at undersøge det udenlandske marked for at finde alternativer til Falck. Amternes ønske om en licitation er hidtil strandet på grund af mangel på udbydere – i Danmark menes det, at det kun er Falck, som vil kunne byde, hvis de fire amter sender deres ambulancekørsel i et samlet udbud.

Præhospital

Afgørelse: Ambulancekørsel skal i udbud

Det er i strid med loven, når amterne uden videre lader Falck stå for ambulancekørslen, fastslår en kendelse fra Klagenævnet for Udbud. Ambulancekørslen skal først sendes i udbud, så andre virksomheder kan få mulighed for at komme med tilbud. Kendelsen er afgivet i forbindelse med en sag om Vestsjællands Amt, der har skrevet kontrakt med Falck uden at give andre mulighed for at byde på ambulancekørslen.

Præhospital

Amt stod fast: Tre byer mister ambulanceberedskab

Trods massive folkelige protester besluttede amtsrådet i Nordjyllands Amt den 8. april at fastholde beslutningen om at nedlægge ambulanceberedskaberne i Farsø, Støvring og Brovst. Ambulancerne vil blive erstattet med akutbiler. Samtidig får Pandrup en udvidet ambulancebetjening på bekostning af Sæby, mens Hirtshals-ambulancen må skrue lidt ned for åbningstiden.

Præhospital

Sygetransporter skal ikke køres af ambulancefolk

Fremover skal de liggende sygetransporter i København ikke længere udføres af personale med ambulanceuddannelse. Som den første ambulancetjeneste i Danmark vil Københavns Brandvæsen lade de ikke-akutte liggende sygetransporter blive udført af personale, som udelukkende har en kort uddannelse indenfor transport af bevægelseshæmmede.

Præhospital

Tilsynsrådet skal genoptage sag om ambulancekørsel

Tilsynsrådet for Vejle Amt skal genoptage behandlingen af sagen om Vejle Kommunes mulighed for at byde på ambulancekørsel i Vejle Amt. I starten af september sidste år spurgte Vejle Kommunes jurister selv Tilsynsrådet, om det var i orden at byde, hvis ambulancekørslen blev sendt i udbud, men ifølge Tilsynsrådet var det ikke en af de opgaver, som en kommune kan byde på hos andre offentlige myndigheder.

Præhospital

Ambulance-nedskæringer skal behandles igen

Amtsrådet i Nordjyllands Amt har besluttet at det nordjyske ambulance-beredskab skal til fornyet, politisk behandling i amtets sundhedsudvalg. Det er det nyeste spareforslag og konsekvenserne af det, der skal ses på igen. Forslaget, som alle medlemmer af sundhedsudvalget pånær en gik ind for, medfører blandt andet, at ambulancerne forsvinder i Farsø, Brovst og Støvring, som så i stedet skal betjenes af akutbiler.

Præhospital

Ambulancepersonale har posttraumatisk stress

Ambulancepersonale har mere posttraumatisk stress end vietnamveteraner. Det viser en svensk undersøgelse, skriver fagbladet Sygeplejersken. En undersøgelse foretaget af sygeplejerske Anders Jonsson, som i dag er universitetsadjunkt og forsker, viser, at hver femte af alt ambulancepersonale i Västra Götaland opfyldte kriterierne for posttraumatisk stress.

Præhospital

Nordjyllands Amt skærer i ambulanceberedskabet

Også i Nordjyllands Amt betyder besparelser, at ambulanceberedskabet bliver reduceret. Amtet hæver dem gennemsnitlige responstid for amtet som helhed fra 8,6 minutter til 9,2 minutter. Flere ambulanceberedskaber nedlægges, og erstattes af akutbiler, og desuden ændres åbningstiden for deldøgnsberedskabet i flere byer.