Mens Region Syddanmark efter fem måneder stadig kæmper med at få stabiliseret ambulancedriften efter overgang til nye ambulanceoperatører, så ser det ud til, at den tilsvarende – men også mindre omfattende – overgang i Region Hovedstaden kommer til at forløbe uden problemer. De nye operatører har således ansat tilstrækkeligt personale og har besat alle vagtplaner fuldt ud.
I Region Hovedstaden træder nye kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport i kraft natten til mandag. Derefter skal Falck stå for ambulancekørslen i fire af regionens seks delområder, mens Hovedstadens Beredskab skal stå for opgaven i de øvrige to delområder. Falck skal varetage den liggende sygetransport i hele regionen.
I praksis indebærer de nye kontrakter, at ambulancekørslen i flere distrikter overgår fra Falck til Hovedstadens Beredskab, mens den liggende sygetransport i København overgår fra Hovedstadens Beredskab til Falck. Det medfører blandt andet, at Hovedstadens Beredskab fremover bliver lejer på Falck-stationen i Tårnby, og at Falck tilsvarende bliver lejer på Tomsgårdens brandstation, hvor Falck flytter ind i de lokaler, der i dag anvendes af Hovedstadens Beredskabs sygetransporttjeneste.
Region: Rigtigt godt samarbejde
I marts 2015 startede den såkaldte implementeringsperiode for de nye kontrakter, og siden da har Region Hovedstaden holdt månedlige implementeringsmøder med de to operatører. ”Implementeringsperioden er samlet set forløbet med et rigtig godt samarbejde med de kommende leverandører”, konkluderer regionen.
Operatørernes forberedelser har således fulgt de implementeringsplaner, som fremgik af operatørernes tilbud, og som er blevet godkendt af regionen. Planerne omfatter baser, personale, uddannelse, køretøjer, vagtplaner mv. Regionen oplyser i den forbindelse, at både Falck og Hovedstadens Beredskab har tilstrækkeligt personale ansat til at kunne varetage opgaven, samt at vagtplanerne er fastlagt og fuldt besat.
Ændringer i ansvarsfordeling
Det er dog ikke kun operatørernes egne forhold, som skal være på plads, når de nye kontrakter træder i kraft. Der gennemføres nemlig også en række andre ændringer, både i teknisk udstyr og i ansvarsfordelingen mellem region og operatører.
Fra mandag skal de nye køretøjer således også anvende nyt kommunikationsudstyr, som inkluderer den elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ). Det sundhedsfaglige ansvar samles også hos regionens akutberedskab for at sikre ensartet og høj kvalitet på tværs af regionen. Øvrige kvalitetsmæssige forbedringer omfatter øget samarbejde mellem operatører og regionen om forskning og udvikling af området, mandskabets afhentning af medicin fra aflåste skabe i akutmodtagelserne samt indsættelse af gas-drevne sygetransportkøretøjer. Dertil kommer, at der fremover stilles krav om, at også personalet i den liggende sygetransport skal indberette utilsigtede hændelser med henblik på læring og kvalitetsudvikling.
Derfor har regionen også selv haft en implementeringsperiode, hvor man har forberedt overtagelsen af det sundhedsfaglige ansvar ved at ansætte medarbejdere, etablere procedurer, planlægge uddannelse, indsamle dokumentation samt ensrette og opdatere sundhedsfaglige instrukser. Regionen har også afholdt møder med operatørernes mandskab om, hvordan regionen vil forvalte det sundhedsfaglige ansvar og hvilken praktisk betydning, det får for mandskabet.
To særlige risici
Vurderingen hos Region Hovedstaden er, at der vil være to særlige risici, når de nye kontrakter træder i kraft.
Først og fremmest er der tale om et kompliceret samspil mellem it-løsninger for såvel hardware som software med flere leverandører, når der skal ske overflytning af udstyr, radioboks mv. fra de gamle til de nye køretøjer – samtidig med, at der skal installeres nyt kommunikationsudstyr. Den risiko håndteres bl.a. ved at køretøjerne sættes løbende i drift og erstatter køretøjerne på gaden i den eksisterende kontrakt efter aftale med operatørerne – i stedet for, at det skal ske natten til mandag.
Endvidere er der risiko for længere responstider på grund af de nye køretøjer, nye processer vedrørende f.eks. medicinafhentning, ny opsætning af system for dispatchere på AMK-vagtcentralen og nyt personale hos operatørerne. Det håndteres bl.a. ved tidligere idriftsættelse af medicinløsning, sammensætning af erfarne og nye mandskabsteams og orienteringsmøder for personale på AMK-vagtcentralen om ny opsætning af systemer.
På den baggrund forventer regionen kun i meget begrænset omfang øgede responstider i dagene omkring driftsstart. Selve natten op til driftsstart håndteres ved, at der på natten er vagtsat et rutineret team af dispatchere på AMK-vagtcentralen, og der vil være teknisk støtte fra leverandører af it-system til kommunikation mellem AMK-vagtcentralen og ambulancerne.
