Fremover bør alle landets akutsygehuse have en lægebil tilknyttet, således at der sikres speciallægedækning i hele landet. Det mener Lægeforeningen, som netop har lanceret en ny præhospital politik. Lægerne mener også, at den samlede ambulanceredderuddannelse skal revideres og ajourføres, ligesom lægerne ønsker, at deres egen uddannelse forankres i præhospitalbekendtgørelsen.
Uddannelsen af ambulancereddere skal styrkes, men det skal ske ved, at uddannelsen afsluttes på behandlerniveau – og ikke ved at ændre uddannelsens faglige indgang, således at den bliver en sundhedsuddannelse. Sådan lyder reaktionen fra reddernes faglige organisation, 3F, efter at Region Nordjylland har udtrykt ønske om en ændring af uddannelsen.
Region Nordjyllands nuværende ambulancekontrakt med Falck udløber i marts 2014, og dermed skal ambulancekørslen i udbud i løbet af 2013. Regionen har derfor startet forberedelserne til det nye udbud, hvor en række spørgsmål skal afklares. Regionen overvejer således, om man skal gå væk fra den nuværende model, hvor ambulanceoperatøren bestemmer antallet af ambulancer og deres placering, og det overvejes, om der skal indføres maksimale responstider. Samtidig kan udbuddet betyde, at de nuværende akutbiler nedlægges, og at ambulancer bemandes med paramedicinere. Og så vil regionen gerne have ændret behandleruddannelsen fra en transportuddannelse til en sundhedsuddannelse, der koordineres med SOSU-uddannelserne.
En stor del af de reddere, der uddannes i dag, kan ikke få arbejde og må forlade faget. Derfor bør sundhedsministeren og undervisningsministeren ændre redderuddannelsen, så den gøres til en fire-årig uddannelse, hvor den nuværende assistent- og behandleruddannelsen kobles sammen. Dermed ville alle, der afslutter uddannelsen, gøre det på behandlerniveau og med kompetencer, der let ville kunne anvendes andre steder i sundhedssystemet. Det skriver Bodil Kornbek (S) og Jakob Andersen, der er formand for Chaufførernes Fagforening, i et åbent brev til de to ministre.
Er der sammenhæng mellem det præhospitale personales uddannelse og resultatet for patienterne? Og har præhospital intubation en positiv effekt på patienterne? De to spørgsmål har det engelske University of Sheffield undersøgt for Region Sjælland, og konklusionen er, at der ikke er nogen klar evidens for, at uddannelsesbaggrunden har en betydning, ligesom undersøgelsen viser, at præhospital intubation ligefrem er forbundet med et dårligere resultat for patienten, end hvis man venter med intubation, til patienten ankommer til sygehuset.
Den nye præhospitalbekendtgørelse, der træder i kraft ved årsskiftet, har overraskende vist sig at være status quo i forhold til ambulancereddernes kompetencer. Både Dansk Ambulance Råd og Reddernes Landsklub er ærgerlige over, at Sundhedsministeriet i al stilhed har opgivet et planlagt kompetenceløft.
I går kunne BeredskabsInfo fortælle, at ambulancebehandlerne alligevel ikke får de ekstra kompetencer, som Sundhedsministeriet havde lagt op til. Hos 3F, der organiserer størstedelen af landets reddere, er der skuffelse over, at det planlagte kompetenceløft er opgivet. ”Vi havde håbet på en mere visionær ambulanceuddannelse”, siger forhandlingssekretær Kim Poder fra 3F.
Ambulancebehandlere får hverken lov til at indgive opiater intravenøst som smertestillende behandling eller til at afslutte behandlingen af f.eks. sukkersygepatienter, uden at patienterne skal bringes til sygehuset. Netop de kompetencer ville Sundhedsministeriet ellers tidligere på året give ambulancebehandlerne, men nu har ministeriet skiftet mening. Til gengæld vil ministeriet nu gøre regionernes praksis for opgørelse af ambulancernes responstid lovlig.
Fra årsskiftet ændres uddannelsen til ambulanceredder på flere punkter, men hos 3F, der organiserer størstedelen af landets ambulancereddere, undrer man sig over, at ændringerne gennemføres, uden at 3F og andre organisationer har været inddraget i arbejdet. 3F mener nemlig, at der er behov for at skabe en bedre ambulanceredderuddannelse – blandt andet fordi der i dag er en alt for høj dumpeprocent på uddannelsen.
Sundhedsstyrelsen har godkendt, at polske redderes uddannelse kan sidestilles med uddannelsen som ambulanceassistent og ambulancebehandler i Danmark. Så fra begyndelsen af 2008 forventer Falck at kunne ansætte 12 polske reddere i den danske ambulancetjeneste. Ansættelsen af de polske reddere er et af Falcks initiativer for at imødegå den store – og stigende – mangel på især ambulancebehandlere indenfor ambulancetjenesten. Et andet initiativ er, at Falck nu bryder med et af redningskorpsets hidtidige principper ved at lade visse liggende sygetransporter blive udført med såkaldte kolde ambulancer – det vil sige ambulancer, der ikke bemandes med en ambulancebehandler.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo