Præhospital

Flere paramedicinerambulancer på Lolland-Falster

To ambulancer på Lolland-Falster er netop blevet opgraderet til paramedicinerambulancer, og dermed er Lolland-Falster det område i Danmark, hvor der er flest paramedicinere pr. indbygger. Med de to opgraderede ambulancer er seks ud af de syv døgnambulancer på Lolland og Falster nu bemandet med paramedicinere.

Præhospital

Ministerium begrænser Roskilde Brandvæsens ambulancemuligheder

Der er klare grænser for, hvad Roskilde Brandvæsen må byde på, når Region Sjælland atter sender ambulancekørslen i udbud. Det slår Sundhedsministeriet fast i en ny udtalelse. Ifølge ministeriet er det således udelukket, at brandvæsenet – når den fremtidige sygehusstruktur er på plads – byder på et område, der omfatter Køge Sygehus’ optageområde.

Præhospital

Embedsmænd blev underkendt af politikere i sag om ambulanceudbud

Embedsmændene i Region Sjælland blev endnu engang underkendt af regionspolitikerne, da der i denne uge skulle tages stilling til den fremtidige strategi for udbuddet af ambulancekørslen. Politikerne sagde nej til embedsmændenes ønske om at hjemtage ambulancekørsel, og samtidig valgte de en model, som ifølge embedsmændene gør samarbejdet mellem sygehuse og ambulancetjenester vanskeligere.

Præhospital

Region og Falck vil udvikle ny specialambulance

Region Sjælland og Falck har indledt et samarbejde om udvikling af en ny type specialambulance. Udviklingen skal ske i et samarbejde mellem regionens præhospitale center, sygehusene og Falck, og målet er at udvikle en tidssvarende ambulancetype, der kan anvendes til flere forskellige opgaver. Udviklingsarbejdet er igangsat, efter at Holbæk Sygehus har fået et påbud fra Arbejdstilsynet.

Præhospital

Region: Falcks pris er ikke urealistisk

Efter at Falck i sidste måned vandt udbuddet af ambulancekørslen i Roskilde-området har både Roskildes borgmester og fagforeningen FOA beskyldt Falck for prisdumping. Men nu kommer Region Sjælland Falck til undsætning: Ifølge regionen kan Falcks pris nemlig ikke betegnes som urealistisk. Godt nok er Falcks pris væsentligt lavere end både Roskilde Brandvæsens tilbud og det næsten identiske kontrolbud fra regionen, men regionen vurderer, at Falck kan opnå en betydelig synergigevinst, bl.a. ved at dele af området kan dækkes fra Falcks stationer i Holbæk og Ringsted. Kvalitetsmæssigt lå Falcks og Roskilde Brandvæsens tilbud meget tæt.

Præhospital

Roskilde Kommune slutter fred med Falck

Efter et møde fredag har Roskilde Kommune og Falck slutter fred. Kommunens borgmester, Joy Mogensen, har ellers rettet hård kritik mod Falck, efter at redningskorpset vandt Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Men kommunen er beroliget over, at der fortsat vil blive tre ambulancestationer i Roskilde-området, samt over, at Falck er indstillet på at tilbyde jobs til Roskilde Brandvæsens ambulancefolk.

Præhospital

Roskildes borgmester afviser at Falck-overtagelse vil koste menneskeliv

Tidligere på ugen skrev den lokale avis i Roskilde, at borgmester Joy Mogensen (Soc.dem.) frygtede, at Falcks kommende overtagelse af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner ville kunne koste menneskeliv. Men det var en journalistisk stramning fra avisens side, skriver Joy Mogensen i et læserbrev, hvor hun understreger, at hun er bekymret for, at responstiderne stiger – men at det vil glæde hende, hvis Falck gør alle bekymringerne til skamme.

Præhospital

FOA anklager Falck for unfair dumping

Næste år overtager Falck ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner fra Roskilde Brandvæsen, men fagforeningen FOA – der står til at miste over 40 medlemmer på grund af udbudsresultatet – anklager Falck for prisdumping. FOA mener, at ambulancekørslen fremover bør integreres mere i det offentlige sundhedsvæsen.