Præhospital

Region vil fravige princip og søge om penge til akutlægebil

Hidtil har Region Sjælland skilt sig ud blandt regionerne, fordi man som den eneste region ikke anvender akutlægebiler i det daglige beredskab. Men med udsigten til at få regningen betalt af Sundhedsstyrelsen, lægger regionen nu op til, at der skal indsættes en akutlægebil i Nykøbing Falster. Herudover søges bl.a. om penge til øget uddannelse af sygetransportpersonalet, så de kan aflaste ambulancepersonalet.

Præhospital

Netværksscanner i ambulancer skal redde flere patienter med slagtilfælde

Forskere i Region Sjælland vil vinde tid ved at udnytte ambulanceturen til at stille en diagnose for patienter med slagtilfælde og begynde behandlingen. Målet er at kunne tale med patienten på farten via televideo og sende scanningsbilleder fra ambulance til hospital. Det kræver en stærk og pålidelig netværksforbindelse. Derfor undersøger forskerne nu mobilnetværket i områder af regionen.

Præhospital

Region Sjælland gør klar til at etablere 16 nye ambulancebaser

Den 1. februar 2024 hjemtager Region Sjælland ambulancedriften i omkring halvdelen af regionen. Det indebærer, at 16 nye ambulancebaser skal stå klar senest den 1. november 2023. Og derfor forhandler regionen i øjeblikket med Falck om lejeaftaler på Falcks eksisterende stationer, men samtidig har regionen udarbejdet et fleksibelt modulkoncept, der skal anvendes dér, hvor der skal bygges helt nye baser.  

Præhospital

Regioner markerer International Paramedics Day

I dag er det International Paramedics Day, og sammen med 40 internationale organisationer og uddannelsesinstitutioner har Præhospitalt Center i Region Sjælland og Akutberedskabet i Region Hovedstaden tilsluttet sig den første officielle fejring af verdens mange paramedicinere. Ifølge regionerne skal dagen bruges på at hylde de personer, der hver dag yder en livreddende indsats.

Præhospital

Region Sjælland ansætter sin første ambulancechef

Region Sjællands Præhospitale Center har ansat regionens første ambulancechef. Den nye chef, Karina Jensen, kommer fra en stilling som sundhedsfaglig chef i Region Sjællands sundhedsstrategiske planlægningsenhed, hvor hendes hovedfokus har været COVID-19. Hun skal stå i spidsen for opstarten og udviklingen af regionens kommende ambulancetjeneste.

Præhospital

Indkøb af nye ambulancer annulleres igen-igen

De danske regioner har ikke ligefrem held med deres udbud, når det gælder indkøb af nye ambulancer. Region Sjælland har således valgt at annullere deres nye udbud, fordi leverandører har ment, at nogle af kravene i udbuddet kunne begrænse konkurrencen. Også det forrige forsøg på et udbud – der var fælles mellem flere regioner – kuldsejlede, da det blev erklæret ulovligt.

Præhospital

Region vil investere 140 mio. kr. i 55 nye ambulancer

Fra 1. februar 2024 hjemtager Region Sjælland halvdelen af ambulancekørslen, og i den forbindelse vil regionen investere 140 mio. kr. i indkøb af 55 nye ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport, en serviceaftale på køretøjerne samt nyanskaffelser ved f.eks. skader. Op til fire virksomheder vil få mulighed for at byde på den store kontrakt.

Præhospital

To regioner vil købe nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne

Region Sjælland vil anskaffe et nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralen i Næstved og mobilapplikationer til de præhospitale enheder i regionen. Aftalen om leverance og vedligeholdelse er sendt i udbud og vil få en løbetid på hele 10 år. Samtidig vil Region Nordjylland få option på at koble sig på Region Sjællands udbud og købe et tilsvarende kontrolrumssystem.