Præhospital

Ærø mister ekstra ambulanceberedskab når BIOS tager over

Når BIOS den 1. september 2015 overtager ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark, så bliver ambulanceberedskabet på Ærø reelt halveret. Hidtil har ambulancekørslen på Ærø været varetaget af Ærø Redningskorps som underleverandør til Falck, og redningskorpsets ejer har gratis stillet en ekstra ambulance til rådighed. Men den ordning slutter nu.

Præhospital

Region Syddanmark: BIOS er klar med vagtplan for hele september

BIOS har i dag overfor Region Syddanmark præsenteret en vagtplan for bemanding af samtlige beredskaber i september måned. Vagtplanen er baseret på de reddere, som BIOS i øjeblikket har underskrevet kontrakt med. I vagtplanen gøres der derudover brug af deltidsansatte timereddere samt reddernes tilkendegivelser om at ville påtage sig frivillige ekstravagter.

Præhospital

BIOS: Vi nærmer os vores minimumsbemanding

Tidspunktet for BIOS’ driftsstart i Region Syddanmark nærmer sig med hastige skridt, men ifølge BIOS selv nærmer selskabet sig nu den minimumsbemanding, som er nødvendig for at kunne få en vagtplan til at hænge sammen. Den nye udmelding kommer til trods for, at en række reddere, som ellers havde skrevet kontrakt med BIOS, har valgt at annullere kontrakterne.

Præhospital

Udlejer undrer sig over manglende bankgaranti fra BIOS

I sidste uge kunne ejendomsinvestor Mogens Milling i avisen læse, at han skulle stå for ombygningen af BIOS’ kommende station i Svendborg. Det undrede Mogens Milling, for han har ikke indgået nogen aftale med BIOS –han mangler nemlig stadig den bankgaranti, som er en forudsætning for, at han kan indgå aftalen og igangsætte arbejdet.

Præhospital

BIOS har indgået lejeaftaler om yderligere syv stationer

BIOS er så småt ved at have stationsstrukturen på plads, efter at der i den seneste tid er indgået aftaler om leje af yderligere syv stationer. Dermed har BIOS placeringen af 30 stationer på plads, mens der endnu mangler afklaring om de fremtidige stationsfaciliteter i seks jyske byer. I to af byerne er der endnu ikke taget stilling til, hvor stationen kan placeres.

Præhospital

Debat: Ambulancefolk redder jer – ikke chauffører

Formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark kender tilsyneladende ikke uddannelseskravene til ambulancereddere – og det er et problem. Det skriver formanden for Transportgruppen i 3F i dette debatindlæg. Baggrunden er et indslag fra DR, hvor det fremgik, at der alene var behov for en chauffør og en redder i de syddanske ambulancer.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Region melder BIOS-lækage til politiet

Det bliver nu op til politiet at finde ud af, hvem der lækkede et hemmeligt notat om BIOS til pressen. Notatet stammer fra Region Syddanmark og blev sendt til regionsrådsmedlemmerne og en snæver kreds af medarbejdere, og det blev i notatet understreget, at det var hemmeligt. Alligevel endte det hos flere medier, og derfor har regionen netop besluttet at politianmelde lækagen.

Præhospital

Region forventer fortsat at BIOS lever op til kontrakten

Regionsrådet i Region Syddanmark drøftede i dag, hvordan det går med BIOS’ forberedelser til at overtage størstedelen af ambulancekørslen i Region Syddanmark. Regionen valgte imidlertid at gøre sagen til et lukket punkt på dagsordenen, så offentligheden får ikke kendskab til drøftelserne indhold. Formanden for det præhospitale udvalg forventer dog, at BIOS lever op til kontrakten

Præhospital

Stigende bekymring for om BIOS kan levere

I dag skal regionsrådet i Region Syddanmark diskutere, om det er realistisk, at BIOS vil være i stand til at løse opgaven med ambulancekørsel på forsvarlig vis. Det sker efter at det er kommet frem, at Region Syddanmark i al hemmelighed har sendt et advokatbrev til BIOS, hvor regionen kræver en redegørelse for, hvorledes det hollandske selskab vil leve op til kontrakten med regionen.

Præhospital

BIOS nærmer sig målet – mangler kun 100 reddere

BIOS, som overtager ambulancedriften i Region Syddanmark den 1. september 2015, mangler nu under 100 reddere for at være klar til opstart. Det oplyser BIOS, som på den baggrund ikke tvivler på, at selskabet nok skal komme i mål. Al liggende sygetransport vil dog i første omgang blive kørt af ST-chauffører – og ikke uddannede reddere, som BIOS tidligere har meldt ud.