
Stadig problemer med udrykningstilladelser
Indehaveren af det lille redningsselskab Ambulix føler afmagt. For anden gang inden for et år har han måttet vente fem måneder på at Rigspolitiet behandlede en ansøgning om udrykningstilladelse. “Det er klart konkurrenceforvridende, vores største konkurrent skal jo ikke spørge nogen om lov, de kan bare indregistrere udrykningskøretøjer, som det passer dem”, siger ambulanceinspektør Henrik Henriksen, Ambulix, til TV2/Øst.