Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab må udskyde flere investeringer

Hovedstadens Beredskab har udsigt til en række ekstraudgifter i 2019, og samtidig er gennemførelsen af flere effektiviseringer forsinkede, bl.a. har det endnu ikke været muligt at fraflytte Dæmningens brandstation. Derfor udskyder man nu flere investeringer, herunder materiel til håndtering af større industribrande, køb af kommandostadevogn samt opførelse af en hal til nyt materiel.

Brandvæsen

Bestyrelsesformand takker afgående beredskabsdirektør

Fra 1. maj 2019 skifter Beredskab og Sikkerheds direktør, Kasper Sønderdahl, til stillingen som direktør for Østjyllands Brandvæsen. Formanden for Beredskab og Sikkerheds bestyrelse, borgmester Nils Borring, takker Kasper Sønderdahl for indsatsen: ”Opgaven med at samle beredskaberne i kommunerne var udfordrende sammenholdt med de store besparelseskrav, men jeg synes, Kasper har løftet opgaven over al forventning”.

Politi

Ændringer i retningslinjer for brugen af SINE

I næste uge træder flere ændringer i retningslinjerne for brugen af SINE i kraft. Den primære ændring handler om proceduren for skift til skadestedssæt (SKS) og hvem, der kan træffe beslutningen ved hændelser på land og på vand. Desuden er der udarbejdet retningslinjer for brugen af direct mode (DMO).

Brandvæsen

Stevns vil have tæt beredskabssamarbejde med Køge

Stevns Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med Køge Kommune, når Østsjællands Beredskab bliver opløst. De to nabokommuner vil samarbejde om administration, indsatsledelse, det forebyggende arbejde, brandsyn og fyrværkerilovgivning. Men derudover er der også drøftelser om beredskabsdækning af Stevns Kommunes nordlige ende, som grænser op til Køge Kommune.

Præhospital

Region: Ambulancer skal kunne køre i busbanerne

Når ambulancer kører med udrykning, så må de benytte busbanerne. Men Region Hovedstaden ønsker, at det samme skal gælde for ambulancer, der kører uden udrykning, samt for køretøjer til liggende sygetransport. Det vil nemlig gøre, at køretøjerne tilbringer kortere tid i bilkøer – og det vil give lavere responstider og ventetider.

Autohjælp

Viking får kæmpe underskud

Den norske autohjælps-koncern Viking fik sidste år et underskud på ikke mindre end 24 mio. kr. i Danmark. Underskuddet skyldes især, at Viking har valgt at nedskrive værdien af det datterselskab, der udfører assistancer i København, efter at dette selskab selv havde et så stort underskud, at egenkapitalen er blevet negativ. Vikings ejere støtter dog op om det danske selskab.

Brandvæsen

Tillidsmand: Vi har ikke haft de helt store problemer i Viborg

Ledelsen i Midtjysk Brand & Redning har det sidste halve år taget en række initiativer, som er med til at trække samarbejdet i den rigtige retning. Det fortæller tillidsmanden for brandfolkene i Viborg, Folmer Frederiksen, efter omtale af en evalueringsrapport, der påpeger store problemer i samarbejdet mellem brandfolk og ledelse. Men i Viborg har de slet ikke haft de store problemer med samarbejdet, oplyser tillidsmanden.

Politi

Udbud af SINE kommer til at koste 36 mio. kr.

Efter en revideret tidsplan bliver beredskabets radionetværk, SINE, sendt i udbud ultimo 2019, og udbudsprocessen forventes først afsluttet medio 2021. Selve udbuddet kommer til at koste 36 mio. kr., hvoraf omkring 20 mio. kr. skal bruges på ekspert- og konsulentbistand, mens 6 mio. kr. går til analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation.