Præhospital

Udsigt til konkurrence om den liggende sygetransport

Det sidste udbud i den aktuelle runde med udbud på det præhospitale område er på vej til at blive afgjort. Det drejer sig om Region Hovedstadens udbud af den liggende sygetransport, hvor fristen for at afgive tilbud udløber den 6. februar 2015. Ud over Falck har BIOS vist interesse for udbuddet, og Københavns Brandvæsen ser ud til at ville byde på to af de fire delaftaler.

Præhospital

Risiko for at nye ambulancekontrakter ikke kan implementeres

Tidligere på måneden skrev Region Hovedstaden kontrakt med Falck og Københavns Brandvæsen om ambulancekørsel. Men der er risiko for, at de nye kontrakter ikke kan implementeres. Regionen har nemlig glemt at budgettere med udgifterne til at ansætte ni nye medarbejdere til at administrere kontrakterne – og politikerne er skeptiske over for en tillægsbevilling.

Præhospital

Frederiksberg sætter spørgsmålstegn ved Københavns ambulancepris

Ved det nylige udbud af ambulancekørslen i Region Hovedstaden gav Københavns Brandvæsen et tilbud, som lå markant under både regionens kontrolbud og de to konkurrenters tilbud. Den lave pris har fået Frederiksberg Kommune til at tage et meget usædvanligt skridt: Kommunen har spurgt, om regionen er sikker på, at Københavns Brandvæsens pris ikke var unaturligt lav.

Præhospital

Nye ambulancekontrakter i Region Hovedstaden er underskrevet

Region Hovedstadens nye ambulancekontrakter med Falck og Københavns Brandvæsen er nu blevet underskrevet. Kontrakterne træder i kraft den 1. februar 2016, hvor Københavns Brandvæsen får firedoblet sin nuværende ambulancetjeneste, mens Falck får reduceret sin ambulancetjeneste og Frederiksberg Brandvæsen helt ophører med at være ambulanceoperatør.

Præhospital

Regions kontrolbud dumpede på kvalitet og leveringssikkerhed

Selv om Region Hovedstadens eget kontrolbud var billigere end Falcks tilbud i de fire delområder, hvor Falck vandt ambulanceudbuddet, så blev Falcks tilbud stadig vurderet som de mest fordelagtige. Årsagen er, at regionens kontrolbud dumpede på både kvalitet og leveringssikkerhed, hvor Falck til gengæld generelt fik en markant bedre karakterer end alle konkurrenterne.

Præhospital

Københavns Brandvæsen slog Falck på prisen

I Region Hovedstadens ambulanceudbud kunne en ambulanceoperatør maksimalt få fire delaftaler. Men den begrænsning blev aldrig aktuel: Københavns Brandvæsens tilbud var nemlig markant billigere end Falcks. Men endnu mere opsigtsvækkende lå brandvæsenets tilbud markant under regionens kontrolbud, der ellers var baseret på kostprisen for beredskabet.

Præhospital

Beredskabschef: Vi får brug for 100 nye ambulancefolk

Københavns Brandvæsen blev den store vinder i Region Hovedstadens ambulanceudbud. Fra 2016 og seks år frem skal brandvæsenet således drive 16 ambulanceberedskaber, og det svarer til en firedobling af den nuværende ambulancetjeneste. Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fortæller, at Københavns Brandvæsen nu skal ansætte omkring 100 ambulancefolk.

Præhospital

En god dag for Falck

Tirsdag blev en god dag for Falck, der først vandt den indledende runde i Region Sjællands ambulanceudbud og derefter vandt så mange delområder, som det var muligt at vinde i Region Hovedstadens udbud. Falck hæfter sig blandt andet ved, at redningskorpset fik topkarakter for både kvalitet, leveringssikkerhed og pris i Region Sjælland.

Præhospital

Falck og Københavns Brandvæsen deles om hovedstadens ambulancekørsel

På samme dag, hvor Roskilde Brandvæsen mistede sin eneste tilbageværende ambulancekontrakt, får Københavns Brandvæsen styrket sin ambulancetjeneste. Brandvæsenet skal sammen med Falck stå for al ambulancekørsel i Region Hovedstaden, hvor Falck får fire delområder, mens Københavns Brandvæsen får to. Regionen sparer over 400 mio. kr.

Præhospital

Region udvider ambulanceadministration med ni medarbejdere

I forbindelse med Region Hovedstadens ambulanceudbud – der afgøres i denne måned – vil regionen overtage en række opgaver fra ambulanceoperatørerne, og det fører til, at regionen vil ansætte ekstra læger, akademiske sagsbehandlere og administrative medarbejdere. I alt skal der ansættes ni medarbejdere, hvilket giver en ekstraudgift på 6,3 mio. kr. om året.