Brandvæsen

Ny motortrafikvej giver udfordringer for redningsfolk

Den nye motortrafikvej rute 21, der går fra Holbæk til Vig, giver problemer for ambulance- og brandfolkene. Den nye vej er nemlig flere steder ganske smal med kun et enkelt spor samt autoværn på begge sider – og der er ikke noget nødspor. Derfor har ambulancetjenesten, politiet og Odsherred Brandvæsen indgået en aftale om, at brandvæsenet fremover rykker ud til alle trafikulykker på rute 21 for at sikre og assistere ambulancefolkene.

Brandvæsen

Fastholder kritik af manglende møde- og alarmeringsplaner

Skal Beredskabsstyrelsen tilkaldes ved ulykker på Lillebæltsbroerne? Det mener Fredericia Kommune ikke, da der kan trækkes på hjælp fra nabokommunerne. I en udtalelse fastslår Beredskabsstyrelsen, at styrelsen ”som udgangspunkt” ikke har grundlag for at drage kommunens vurdering i tvivl, men styrelsen fastholder sin anbefaling af, at det statslige beredskab inddrages.

Brandvæsen

Odsherred vil oprette frivilligt beredskab

Odsherred Kommune vil oprette et frivilligt beredskab, som skal kunne supplere det daglige beredskab ved større og specielle hændelser. Baggrunden er blandt andet stormen Bodil og den efterfølgende stormflod, hvor det samlede beredskab i Odsherred Kommune blev udsat for et stort pres – og hvor ressourcerne flere gange var presset til det yderste. Indtil videre har 15 interesserede tilkendegivet, at de gerne vil indgå i beredskabet.

Google Maps
Brandvæsen

Brandfolk tager på forebyggende hjemmebesøg hos ældre

Inspireret af blandt andet projektet ”Nultolerance for dødsbrande” i Greve Kommune har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab valgt at gå ind i kampen for at nedsætte antallet af dødsbrande. Fremover vil brandfolkene aktivt opsøge de borgere, der er særligt udsatte for brand i hjemmet, og som ikke nås med almindelige kommunikationsindsatser.

Brandvæsen

Nødlidende skadeservicefirma får ny ejer

Efter et katastrofalt 2013 er det nødlidende Skadeservice Danmark blevet solgt. Selskabet tabte sidste år 18 mio. kr. og havde ved årsskiftet en negativ egenkapital på 25 mio. kr. Nu er selskabet så overtaget af mangemillionæren Birger Kuntkes, mens en af medstifterne kalder det et skoleeksempel på en sund virksomhed, der blev kørt i sænk af en elendig ledelse.

Brandvæsen

Hvordan evakueres 100 fulde unge?

Hvordan ser det ud, når fulde mennesker skal evakueres i en brand? Det kunne man opleve fredag, da Danmarks Tekniske Universitet gennemførte verdens første storstilede evakueringsforsøg i forhold til brand og alkohol. Normalt er brandsikring nemlig baseret på, at de personer, der evakueres, er normalt mobile – og ikke f.eks. berusede.