Nyheder

USA: Overvejer at anvende Uber til sygetransport

Fremover skal Uber måske stå for en del af sygetransporterne i den amerikanske hovedstad, Washington, D.C. Ambulancetjenesten, som drives af det lokale brandvæsen, er hårdt presset, og derfor kigger brandvæsenets ledelse nu på alternative muligheder for at aflaste ambulancerne. Og en af mulighederne er at lade Uber overtage de ikke-akutte ture.

Udland

USA: Bliv katastrofe-reporter for beredskabsmyndighederne

Hvordan får man bedst et overblik over en større ulykke eller katastrofe? For de amerikanske beredskabsmyndigheder er svaret, at man lader både borgere og beredskabets medarbejdere indsende billeder via en app, hvorefter alle kan se de godkendte billeder på en hjemmeside. Det er FEMA – Federal Emergency Management Agency – som har lanceret muligheden for at blive FEMA Disaster Reporter.

Udland

USA: Offer for flystyrt blev kørt over af crashtender

Den ene af de tre personer, som mistede livet i forrige uges flystyrt i San Franciscos lufthavn, blev kørt over af en af lufthavnens crashtendere under slukningsarbejdet efter styrtet. Det oplyser politiet i San Francisco. Den 16-årige Ye Mengyuan blev slynget ud af flyet ved styrtet, og hun blev tilsyneladende dækker af skum under de indledende faser af slukningsarbejdet. Derfor blev hun overset af brandmandskabet, da crashtenderen kørte tættere på det brændende fly. Det vides ikke, om den 16-årige allerede var død, da hun blev kørt over.

Udland

USA: 19 brandfolk omkom under slukning af skovbrand

I den værste ulykke i de amerikanske brandvæseners historie siden 1933 omkom 19 brandfolk søndag under slukningen af en skovbrand i delstaten Arizona. Brandfolkene udgjorde en særlig gruppe af elitebrandfolk – Prescott Fire Department Granite Mountain Hotshots – som var i gang med at etablere brandbælter, da en ændret vindretning fik skovbranden til at udvikle sig uventet. De omkomne brandfolk udgjorde 20 procent af brandvæsenets samlede mandskabsstyrke.

Udland

USA: Indsatsleder overlever dramatisk påkørsel

En indsatsleder fra brandvæsenet i Dayton i USA slap med tre brækkede ribben, et brækket ben og overfladiske skrammer, da han tidligere på ugen blev påkørt under indsatsen efter en trafikulykke på en spejlglat motorvej. Den bil, der først var forulykket, blev under brandvæsenets arbejde på ulykkesstedet ramt af en anden bil, men uden at nogen brandfolk kom til skade. Kort efter ramte en tredje bil imidlertid indsatslederen, og den dramatiske påkørsel blev optaget af et kamera i en patruljevogn.

Udland

Falck har nu 730 ambulancer i USA

Hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes. Samme dag, som Falck tabte driften af fire danske læge- og akutbiler til Responce, købte den danske redningskoncern endnu en amerikansk ambulanceoperatør, som står for ambulancekørslen i 13 områder i Florida. Med det seneste opkøb har Falck nu 730 ambulancer og 3.400 medarbejdere i USA – hvilket gør Falck til USA’s tredjestørste ambulanceoperatør.

Udland

USA: Reklamer på brandkøretøjerne skal redde lukningstruede brandstationer

Den amerikanske storby Baltimore med godt 600.000 indbyggere er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise, og tre af byens brandstationer står i øjeblikket til at blive lukket. Det har ført til en alternativ redningsplan, hvor et udvalg under det lokale byråd foreslår, at Baltimore begynder at sælge reklameplads på brandkøretøjerne. Håbet er, at det vil indbringe så mange penge, at alle brandstationerne kan bevares.

Udland

Undersøgelse: Alarm- og vagtcentralpersonale rammes også af posttraumatisk stress

Personale på vagt- og alarmcentraler, der modtager alarmopkald, har ofte symptomer på posttraumatisk stress, viser en amerikansk undersøgelse. Ifølge undersøgelsen oplever alarmoperatørerne en stor følelsesmæssig belastning ved omkring en tredjedel af alarmopkaldene vedrørende alvorlige ulykker og sygdom, og 3,5 procent af alarmoperatørerne har så alvorlige symptomer, at der er tale om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Udland

Brandvæsen har ubetalte ambulanceregninger for 670 mio. kr.

I USA er det normalt patienternes sygeforsikring, som betaler for ambulanceudrykninger, mens patienter uden forsikring selv får en regning fra ambulanceoperatøren. En meget stor del af regningerne til de uforsikrede bliver imidlertid ikke betalt, viser tal fra en af USA’s største ambulanceoperatører, brandvæsenet i New York. Hvert år har brandvæsenet således ubetalte regninger for omkring 670 mio. kr., og ingen inkassofirmaer vil hjælpe med at inddrive gælden.