Den nyoprettede nødbehandlerbil på Roskilde Brandvæsens station i Jyllinge har haft en travl start med hele 114 udrykninger. Forventningen har fra starten været, at hver af de otte nødbehandlerbiler i Region Sjælland i forsøgsperioden ville få 150-175 udrykninger, men nu tegner det til, at der i Jyllinge vil blive 200-230 udrykninger. De 11 deltidsbrandfolk, som er tilknyttet nødbehandlerbilen, rykker især ud til brystsmerter.
Efter en periode, hvor Roskilde Brandvæsen har haft problemer med at leve op til Region Sjællands krav til ambulanceresponstiderne, er responstiderne i hele regionen nu inde i en positiv udvikling, hvor ambulancerne i årets første fire måneder i gennemsnit er nået frem ½ minut hurtigere end i 2011. ”Det er de bedste responstider, jeg nogensinde har set”, siger Benny Jørgensen, der er driftschef i Region Sjællands Præhospitale Center.
Siden 2011 har Roskilde Brandvæsen haft en ambulance stationeret i Borup alle ugens dage mellem kl. 8 og 16. Udgifterne til ambulancen deles mellem brandvæsenet og Køge Kommune, og tanken er, at ambulanceredderne skal udføre opgaver for Køge Kommune, når de ikke er på udrykning. Nu bliver den usædvanlige aftale så forlænget med et år, men Køge Kommune ønsker en nærmere vurdering af kommunens udbytte af aftalen.
Da Tina Kristiansen fra Dianalund for nylig fandt sin svigermor død i hendes hjem i Sorø, ringede hun 112. Men det resulterede i et forløb, som Tina Kristiansen beskriver som uværdigt for både hende selv og svigermoren. Sygeplejersken på Region Sjællands AMK-vagtcentral satte nemlig Tina Kristiansen til at forsøge at genoplive svigermoren, selv om hun ifølge Tina Kristiansen var både kold og stiv. Efter ordre fra vagtcentralen fortsatte Tina Kristiansen med hjertemassage og kunstigt åndedræt, indtil ambulancen var fremme.
Efter to år i TrygFondens regi er akutlægehelikopteren i Ringsted i dag overgået til at høre under staten, der nu betaler regningen, og regionerne, der står for driften. Helikopteren bliver dermed en integreret del af det præhospitale beredskab i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt i det fremtidige arbejde med at udvikle det akutte beredskab.
Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles akutlægehelikopteren, der har base i Ringsted, skal være på vingerne i endnu et år. Det er Sundhedsministeriet, som har bevilget 29 mio. kr. til en forlængelse af den nuværende forsøgsordning, således at helikopteren flyver videre frem til den 1. maj 2013.
Det optimale præhospitale beredskab fås ved, at paramediciner og akutlæge supplerer hinanden i akutbehandlingen. Det skriver formanden for Lægeforeningen Sjælland, Jette Nielsen, i dette debatindlæg, hvor hun understreger, at Lægeforeningens kritik af det sjællandske akutberedskab kun er rettet mod Region Sjælland, og at det derfor er useriøst, når lægerne beskyldes for at udsætte paramedicinerne for en hetz.
De to seneste cases, som de sjællandske læger har fremlagt som led i deres kritik af Region Sjællands præhospitale beredskab, giver ikke anledning til bekymring hos paramedicinernes organisation, Dansk Paramedicinsk Selskab. Tværtimod mener paramedicinerne, at lægernes cases viser, at paramedicinerne i samarbejde med primærambulancen og cardiologer har behandlet patienter med blodprop i hjertet helt i overensstemmelse med den praksis, som Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler.
Den fortsatte lægekritik af Region Sjællands nye præhospitale setup frustrerer i høj grad de paramedicinere, som har erstattet lægerne i beredskabet, og som dermed – tilsigtet eller utilsigtet – bliver ramt af lægernes kritik. Reddernes Udviklingssekretariat betegner nu kritikken som en utilstedelig offentlig hetz mod paramedicinerne, og 3F frygter, at paramedicinernes anseelse i befolkningen bliver skadet.
Lægerne i Region Sjælland har nu fremlagt endnu to cases, som efter deres mening understreger, at læger ikke kan undværes i det præhospitale beredskab. I begge tilfælde fik patienterne i første omgang behandling af paramedicinere, men problemet er – ifølge lægerne – at patienterne i virkeligheden havde behov for en læges kompetencer. I de konkrete tilfælde fik begge patienter dog lægehjælp, men kun fordi akutlægehelikopteren blev tilkaldt. Den kom imidlertid i allersidste øjeblik – og var blot det mindste gået galt, var patienterne med største sandsynlighed døde. I begge tilfældene betød tidsfaktoren dog en forværring for patienten.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo