Præhospital

Falck mangler ambulancefolk til 7.200 vagttimer i sommerferien

Falcks ambulancetjeneste i Skåne er hårdt ramt af sommerferien. I forvejen er der stor mangel på uddannede ambulancesygeplejersker, men her i sommerferietiden er personalemanglen blevet akut. Falck mangler således folk til at dække 7.200 vagttimer i de kommende ni uger, og Region Skåne har afvist en ønske fra Falck om, at antallet af ambulancer midlertidigt reduceres.

Præhospital

Sverige: Ny intensivambulance i Stockholm

Stockholms Läns Landsting har indsat en ny intensivambulance, der skal dække hele Stockholms-området. Hovedopgaven for det nye køretøj bliver at transportere patienter mellem sygehusene, hvor intensivambulancens udstyr gør, at der kan udføres avancerede behandling undervejs.

Præhospital

Ambulancekonkurs har kostet Region Skåne 19 mio. kr.

Sidste år gik en af Sveriges største ambulanceoperatører – Sirius Humanum – konkurs, og det gav alvorlige problemer for Region Skåne, som havde en større kontrakt med Sirius Humanum. I stedet måtte regionen med kort varsel indgå en kontrakt med Falck, som overtog ambulancekørslen. Kort tid før konkursen havde regionen forudbetalt godt 21 mio. kr. til Sirius Humanum.

Præhospital

Hjemtagning af ambulancekørsel giver store problemer i Sverige

Sidste efterår blev ambulancekørsel i Göteborg-området hjemtaget, efter at Falck i en årrække havde stået for opgaven. Men hjemtagningen har langt fra været problemfri for Sahlgrenska Universitetssjukhuset, der i dag står ambulancekørslen: Ambulanceredderne klager over massive arbejdsmiljøproblemer, hvor der ikke er tid til pauser og rengøring af ambulancerne. Tidligere kunne sygehuset endvidere kræve, at Falck altid leverede det aftalte antal ambulancer – også hvis der var mangel på personale. Men efter hjemtagningen er konsekvensen af personalemangel i stedet, at ambulanceberedskaberne må nedlægges. Nu har det svenske arbejdstilsyn politianmeldt sygehuset.

Præhospital

Falck har fået problemer med de svenske myndigheder

Falcks svenske ambulanceselskab, Falck Ambulans, har fået alvorlige problemer med to af selskabets offentlige kunder, der begge mener, at Falck ikke overholder de indgåede kontrakter. Stockholms Läns Landsting har således konstateret, at Falck i en række tilfælde har bemandet ambulancerne med personale, der ikke lever op til kontraktens uddannelseskrav, og det får nu landstinget til at kræve, at Falck tilbagebetaler et større beløb. Og i Region Skåne er der indledt en undersøgelse, efter at Falck tilsyneladende har anvendt seks ambulancer, som ikke lever op til kontraktkravene.

Præhospital

Falck: Vi var billigere end Samariten

Efter et udbud mister Falck halvdelen af de fire ambulanceområder i Skåne, hvor det danske redningskorps i dag udfører ambulancekørslen for Region Skåne. I det ene ambulanceområde hjemtager regionen ambulancekørslen, mens svenske Samariten vandt udbuddet i det andet område. Men ifølge Falck er det Region Skånes indlagte begrænsninger i udbuddet, som betyder, at Samariten overtager et område fra Falck. For Falck gav faktisk det billigste tilbud, også i dette område, men fordi hver leverandør maksimalt kunne få to områder, må regionen nu betale Samariten 2,9 mio. kr. mere end det, som Falck havde budt.

Præhospital

Samariten snupper en del af ambulancekørslen fra Falck i Skåne

Ambulanceoperatøren Samariten, der for nogle år siden måtte opgive at etablere sig i Danmark, har i et udbud erobret en del af ambulancekørslen i Region Skåne fra Falck. I alt mister Falck halvdelen af de fire ambulancedistrikter, hvor Falck i dag driver ambulancetjeneste, og de tabte distrikter går til Samariten samt til Region Skåne selv, der har besluttet at gennemføre en delvis hjemtagning af ambulancekørslen.

Brandvæsen

Sverige: Brandvæsen skal betale millionerstatning for at have oversvømmet golfbane

Brandvæsenet i den svenske kommune Mjölby skal betale 2,5 mio. svenske kr. i erstatning til en lokal golfbane. Årsagen er, at brandvæsenet for at redde 18 huse fra en truende oversvømmelse valgte at opdæmme en lokal å. Det skabte imidlertid en større oversvømmelse på golfbanen, og selv om retten slår fast, at brandvæsenet ikke begik en fejl, så er retten nået frem til, at det ville være urimeligt, hvis golfbanen skulle bære udgifterne til en skade, som de ikke selv var skyld i.

Brandvæsen

Sverige får et ekstra telefonnummer til nødsituationer

Til marts næste år får Sverige et landsdækkende supplement til alarmnummeret 112. Det nye nummer, 113 13, skal anvendes ved alvorlige ulykker og krisesituationer, hvor borgerne kan ringe til nummeret for at få information om den aktuelle situation, ligesom beredskabet via nummeret kan indhente information fra borgerne om, hvordan ulykken eller krisesituationen udvikler sig.