Brandvæsen

Retssag mod deltidsbrandmand startet: Tiltalt for 33 påsatte brande

Retssagen mod en 34-årig forhenværende deltidsbrandmand fra Fjerritslev er startet ved byretten i Hjørring. Den 34-årige er tiltalt for at påsat i alt 33 brande, hvorefter han deltog i udrykningen til de fleste af dem. Ved brandene skete der skader for over 20 mio. kr., og ved en af brandene var en ældre kvinde i livsfare. Brandmanden har i retten forklaret, at han flere gange var beruset, mens han kørte brandkøretøjer frem til brandstederne.

Brandvæsen

Endnu en beredskabsdirektør skifter job

Direktøren for Trekantsområdets Brandvæsen har fået nyt job. Efter godt to år på posten skal Lars Nordahl Lemvigh i stedet være direktør for Skatteministeriets nye Gældsstyrelse. Lars Nordahl Lemvigh kom til Trekantsområdets Brandvæsen i 2015 efter en lang karriere i DSB. Han er den anden beredskabsdirektør på kort tid, som forlader beredskabsområdet.

Brandvæsen

Falck overtager brandslukningen i Hedensted Kommune

Brandslukningen i Hedensted Kommune overgår fra årsskiftet til Falck, efter at opgaven i en årrække er blevet varetaget af først Vejle Brandvæsen og senest Trekantsområdets Brandvæsen. Det er resultatet af et udbud, som Sydøstjyllands Brandvæsen har gennemført, og som også har resulteret i, at Horsens Kommune fortsætter med at drive brandstationen i Horsens.

Præhospital

Tappernøje har nu fået korps af akuthjælpere

Søndag var sidste uddannelse- og eksamensdag for akuthjælperne ved Region Sjællands nye akuthjælperkorps i Tappernøje. Alle 14 deltagere har bestået uddannelsen og er nu klar til at hjælpe i nærområdet omkring Tappernøje. Det forventes, at de nye akuthjælpere vil blive tilkaldt mellem 50 og 75 gange årligt.

Præhospital

Slut med Falck-ambulancer i Skåne

Fra næste år er det slut med Falck-ambulancer i Skåne i Sverige. Falck har tidligere stået for store dele af den sydsvenske ambulancekørsel, men Region Skåne har besluttet at hjemtage ambulancekørslen i et af de fire ambulancedistrikter, så regionen fremover selv står for driften i to distrikter. Et tredje distrikt varetages af konkurrenten Samariten, og senest har en ny konkurrent vundet det fjerde distrikt.

Brandvæsen

Mange autoreddere har oplevet farlige situationer i trafikken

Inden for det seneste år har 64 pct. af autoredderne været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en uopmærksom bilist. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 273 reddere. 28 pct. af redderne fortæller endvidere, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 pct. af redderne har fået påkørt deres køretøj.

Brandvæsen

Kommune: Transportminister må tage stilling til besparelser på beredskab

Hvis Slagelse Kommune og A/S Storebælt ikke indenfor en måned bliver enige om, hvordan Storebæltsforbindelsens beredskab skal se ud fremover, så må det være op til transportminister Ole Birk Olesen at tage stilling til beredskabets størrelse. Det mener Slagelse Kommune, efter at A/S Storebælt har ønsket at spare på beredskabet, hvilket Slagelse Kommune har besluttet at afvise.

Politi

Kontrakt på Københavns Politis HS2-vagtcentralsystem i udbud

Kontrakten på de kommende fire års support, vedligeholdelse og videreudvikling af Københavns Politis særlige vagtcentralsystem, HS2, er blevet sendt i udbud. Kontrakten, der har en værdi på 36 mio. kr., skal understøtte, at Københavns Politi kan opretholde den operative parathed døgnet rundt og i værste fald kan drive en større politiaktion i flere døgn i træk. HS2 skal derfor holdes i konstant drift uden nedbrud.

Politi

Politiet indsætter off-road-motorcykler i kampen mod bander

Københavns Politi har indkøbt nye off-road-motorcykler, som skal indgå i politiets indsats i den aktuelle bandekonflikt. De nye motorcykler er særligt velegnede til at køre i forskelligt terræn, f.eks. grus, græs, fortove og trapper, og gennem smalle passager, porte, døre og cykelbomme. Dermed kan politiet patruljere i de områder og det terræn, hvor bandekonflikten finder sted.