Præhospital

Finanslovsaftale: 16 mio. kr. til flere akutlægebiler – og tre døgndækkende helikoptere

Fra næste år bliver der afsat 16 mio. kr. om året til nye akutbiler og akutlægebiler. I en ny delaftale om finansloven har regeringen og Enhedslisten aftalt, at pengene placeres i en pulje, som regionerne kan søge tilskud fra. Desuden er der indgået aftale om, at de tre kommende akutlægehelikoptere alle skal være døgndækkende – og at de som ventet skal placeres i Ringsted, Billund og Skive.

Præhospital

Region vil kæmpe mod planlagt placering af akutlægehelikopter

Kampen om placeringen af de to akutlægehelikoptere, der fremover skal dække Jylland, er gået i gang. Skive og Billund er favoritter til at blive baser for helikopterne, men Region Nordjylland går nu til kamp mod placeringen i Skive. Ifølge regionen vil hver tredje nordjyde ikke blive dækket, hvis helikopteren placeres i Skive, mens 90 % af borgerne i de øvrige regioner vil kunne få hjælp fra en helikopter. Dermed bliver ordningen slet ikke landsdækkende, siger regionsrådsformanden.

Præhospital

Ambulanceflyvninger med helikoptere koster 100.000 kr. i timen

Forsvarets redningshelikoptere anvender omkring en tredjedel af deres tid på ambulanceflyvninger for regionernes præhospitale beredskab, men flyvningerne koster skatteyderne omkring 100.000 kr. i timen – svarende til 250 mio. kr. om året. Samtidig peger en ekspert på, at 9 ud af 10 flyvninger reelt er overflødige og sagtens kunne flyves med de mindre lægehelikoptere, der kun koster 10.000 kr. i timen.

Præhospital

Lægehelikopteren skal have ny landingsplads i Aarhus

Tre ud af fire patienter, som flyves med den midt- og nordjyske akutlægehelikopter, flyves til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her er der etableret en helikopterlandingsplads, som gør det muligt at transportere patienterne på båre til den relevante afdeling, men nu skal området indgå i byggeriet af et nyt sygehus – og derfor skal der anlægges en ny landingsplads. En afløser for denne nye plads er dog allerede ved at blive planlagt.

Præhospital

Bedre landingsmuligheder kan give mere arbejde til akutlægehelikopter

Fredag havde den gule akutlægehelikopter, som supplerer det præhospitale beredskab i Nord- og Midtjylland, et-års-jubilæum. I løbet af det første år har vagthavende helikopterpilot, paramediciner og akutlæge 958 gange smidt hvad de havde i hænderne, for straks efter at løbe ud til akutlægehelikopteren i hangaren i Karup. Og drøftelser med Trafikstyrelsen om bedre muligheder for at lande om natten kan føre til, at helikopteren fremover får endnu mere at lave.

Præhospital

Falck satser på lægehelikoptere – men taber stadig penge

Falck forventer, at Danmark får en permanent og landsdækkende lægehelikoptertjeneste, og derfor har redningskoncernen investeret i en styrkelse af organisationen i selskabet Falck DRF Luftambulance, som står for Falcks danske lægehelikopteraktiviteter. Men de nuværende aktiviteter – som omfatter lægehelikoptere i Niebøl og Ringsted – er fortsat en underskudsforretning for Falck, som i 2011 tabte 2,2 mio. kr. på driften af de to helikoptere.

Præhospital

Ekstra Bladet gik for langt i lægehelikopter-kritik

I februar kunne Ekstra Bladet afsløre, at konklusionen i en evalueringsrapport om akutlægehelikopteren i Ringsted var blevet ændret kort tid før rapporten blev offentliggjort. Men avisen gik for langt, da avisen skrev, at Trygfonden – som finansierede helikopteren – havde udpeget de personer, som gennemgik og fik ændret rapportens konklusion, ligesom avisen burde have viderebragt forskernes forklaring på, at konklusionen blev ændret.

Præhospital

Englands lægehelikoptertjeneste lammet

Størstedelen af Englands lægehelikoptertjeneste er lammet, efter at der er konstateret sikkerhedsproblemer på den meget udbredte Eurocopter EC 135-helikopter, som også anvendes i Danmark. I alt er 22 lægehelikoptere taget ud af drift, og man forsøger nu at dække beredskabet med helikoptere fra forsvaret og kystvagten.

Præhospital

Akutlægehelikopter er nu overgået til staten

Efter to år i TrygFondens regi er akutlægehelikopteren i Ringsted i dag overgået til at høre under staten, der nu betaler regningen, og regionerne, der står for driften. Helikopteren bliver dermed en integreret del af det præhospitale beredskab i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt i det fremtidige arbejde med at udvikle det akutte beredskab.