Ambulanceuddannelse
Uenighed om redderelever i Region Hovedstaden
Sidste mandag udløb fristen for at byde på ambulancekørslen i Region Hovedstaden. Men der er risiko for, at der i løbet af kontraktperioden kommer til at mangle uddannede ambulancefolk. Årsagen er, at Region Hovedstaden kun stiller krav om, at ambulanceoperatørerne skal uddanne halvt så mange redderelever, som Falck hidtil har uddannet.
Ny kritik mod ambulanceoperatør
Ambulanceoperatøren Ignis Et Aqua, der blandt andet leverer ambulanceberedskab ved sportsarrangementer, har i stort omfang anvendt medarbejdere, der ikke har haft den krævede uddannelse som ambulanceassistent. I stedet har medarbejderne fået et kort, internt kursus som overbygning til et nødbehandlerkursus. Sådan lyder kritikken fra en tidligere medarbejder.
Ambulanceudbud med skærpede krav til brug af redderelever
Når de nye ambulancekontrakter i Region Hovedstaden træder i kraft i 2016, vil der være skærpede krav til ambulanceoperatørernes brug af redderelever. I hvert af de seks delområder, som det igangværende udbud er opdelt i, skal operatørerne således forpligte sig til, at der mindst anvendes to redderelever.
Sundhedsstyrelsen: Ingen indsatslederuddannelse til ambulanceledere
Selv om ambulancebehandlere jævnligt fungerer som ledere af den præhospitale indsats på større skadesteder, indtil en koordinerende læge er fremme, er det ikke hensigtsmæssigt at tilbyde en indsatslederuddannelse til ambulancebehandlere. Sådan lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen under henvisning til, at indsatslederuddannelsen er langvarig og krævende.
Starter underskriftsindsamling for en bedre redderuddannelse
Organisationen Dansk Ambulance Råd har startet en underskriftsindsamling for en forbedring af den nuværende ambulanceredderuddannelse. Ifølge Dansk Ambulance Råd skal underskriftsindsamlingen anvendes til at vise politikerne på Christiansborg og i regionerne, hvor stor tilslutning der er til, at uddannelsens indhold forbedres og at uddannelsens varighed ændres, så der bliver tale om en samlet videregående uddannelse.
Spineboard og halskrave kan give skader hos patienterne
I mange år har man i den danske ambulancetjeneste benyttet spineboard og halskrave til immobilisering af patienter. Men de mange års erfaringer, som efterhånden er opsamlet, viser også, at der har været hændelser, hvor immobilisering ikke har gavnet patienten – og i nogle tilfælde direkte har påført patienten skader, særlig i forbindelse med samtidigt hovedtraume. Det har fået regionernes præhospitale ledere og bestyrelsen for PHTLS Danmark til at gøre de relevante lægefaglige selskaber opmærksomme på, at der er et behov for en revision af retningslinjerne.
Fem ambulancefolk fik anerkendt udenlandske uddannelser
Sidste år fik i alt fem ambulancefolk med en udenlandsk uddannelse anerkendt deres uddannelse efter de danske regler. Det er tre flere end året får. Også en enkelt brandmand fik i 2012 anerkendt en udenlandsk brandmandsuddannelse af Beredskabsstyrelsen, mens Energistyrelsen anerkendte en udenlandsk uddannelse som brandmand på offshoreanlæg.
Minister: Redderuddannelsen bliver ikke ændret til en samlet, videregående uddannelse
På det seneste har der fra flere sider været forslag om at styrke redderuddannelsen, men det kommer næppe til at ske. De to ministerier, som er ansvarlige for uddannelsen, slår i hvert fald fast, at der hverken er planer om at samle uddannelsen på én uddannelsesinstitution eller give uddannelsen en længde, der svarer til andre videregående uddannelser.
Debat: Problemer med akutlægehelikopter understreger værdien af paramedicinere
Tidligere pÃ¥ mÃ¥neden betød problemer med hviletidsbestemmelserne, at akutlægehelikopteren fra Karup ikke kunne rykke ud til en tragisk drukneulykke i Farsø. Men der blev ydet en vigtig indsats af den lokale paramedicinerenhed, og det understregede igen vigtigheden af, at der anvendes paramedicinere i det danske akutberedskab – frem for dyre lægeenheder. Det skriver formanden for Dansk Ambulance RÃ¥d, Kenneth Lübcke, i dette indlæg.