Præhospital

Københavns Brandvæsen undrer sig over Region Hovedstaden

Danmarks – endnu – næststørste ambulanceoperatør, Københavns Brandvæsen, udtrykker i dag undren over Region Hovedstaden. Årsagen er udtalelser fra regionen om, at sundhedsfagligt personale på regionens kommende vagtcentral vil sikre en afgørende bedre disponering end i dag og at antallet af ambulanceberedskaber ikke har indflydelse på responstiderne. Ifølge Københavns Brandvæsen vil den nye vagtcentral ikke give hverken bedre eller væsentligt hurtigere disponering, og samtidig påpeger brandvæsenet, at blot to større ulykker vil kunne lægge beslag på alle ambulancer i København.

Præhospital

Kritik af regions behandling af vagtcentralpersonale

Forud for hvert møde i regionsrådet i Region Hovedstaden er der spørgetid, og ved mandagens møde benyttede tillidsmanden på Falcks vagtcentral i Smørum spørgetiden til at spørge, hvorfor Region Hovedstaden skulle være bedre end til at drive vagtcentral end Falck og de kommunale brandvæsener. Men tillidsmanden fik ikke noget svar – og fik i stedet besked på at forlade lokalet. Det udløser nu kritik fra regionsrådets næstformand og andre medlemmer af rådet.

Præhospital

Advarer mod manglende lokalkendskab på ny vagtcentral

Ambulancerne i Region Sjælland skal fremover styres fra en ny vagtcentral, der placeres på Slagelse Sygehus. Vagtcentralen overtager de disponeringsopgaver, som ambulanceoperatørerne Falck og Roskilde Brandvæsen i dag står for, og den skal enten drives i regionens eget regi eller som et offentligt-privat partnerskab (OPP). Men Roskilde Brandvæsen advarer om, at det manglende lokalkendskab kan få konsekvenser.

Præhospital

Ambulanceoperatører må ikke drive vagtcentraler

Når Region Hovedstaden i 2008 sender ambulancekørselen i udbud, så skal vagtcentraldriften gøres uafhængig af ambulanceoperatørerne. Det indebærer en fundamental ændring af den danske ambulancetjenestes opbygning, og det kan give store problemer for både Falck og Københavns Brandvæsen. Kravene til en uafhængig vagtcentral fremgår af en ny hospitalsplan fra Region Hovedstaden, hvor der bl.a. også lægges op til, at der skal være fire lokationer med lægebiler i regionen.