Autohjælp

Dansk Autohjælp skifter navn

Et år efter SOS Internationals køb af Dansk Autohjælp skifter Dansk Autohjælp navn til SOS Dansk Autohjælp og får nyt logo. Kunderne vil dog ikke komme til at mærke ændringen, da hverken telefonnumre eller køretøjernes udseende ændres. Med navneændringen vil SOS International signalere, at Dansk Autohjælp nu er en del af en større koncern, der også har autohjælpsselskaber i Sverige, Norge og Finland.

Autohjælp

Stort overskud i Dansk Autohjælp

Dansk Autohjælp – som sidste år blev solgt til SOS International – havde et særdeles godt 2012, hvor omsætningen steg med 10 %, og hvor overskuddet nåede op på 25 mio. kr. En kombination af flere kunder, gunstigt vejrlig og en stram omkostningsstyring er årsagen til det gode resultat. Samtidig har Dansk Autohjælp netop registreret et nyt navn, som kunne tyde på, at selskabet vil til at køre ambulancer.

Autohjælp

Dansk Autohjælp i Hjørring køber nabostationen

Dansk Autohjælps station i Hjørring udvider nu gennem et køb af nabostationen i Sæby, Redningsringen Sæby. Overtagelsen sker pr. 1. februar 2013, hvor den hidtidige ejer af Redningsringen Sæby, Jens Andersen, sælger sin virksomhed. Stationen i Sæby har eksisteret i 30 år, og de seneste 20 år har den været blevet drevet af Jens Andersen, som er søn af den nu afdøde grundlægger, Gustav Andersen.

Autohjælp

Dansk Autohjælp har nu overtaget oprydning efter færdselsuheld

Ved månedsskiftet overtog Dansk Autohjælp opgaven med at rydde op efter færdselsuheld på de danske veje. Det sker efter at Rigspolitiet har gennemført en udbudsrunde, der fik et dramatisk forløb. Først vandt Falck nemlig opgaven som primær leverandør til politiet, men udbuddet måtte gå om, og i anden omgang vandt Dansk Autohjælp, mens Falck bliver sekundær leverandør – og dermed kun skal anvendes, hvis Dansk Autohjælp ikke kan rykke ud. Den nye aftale indebærer, at bilisterne kommer til at møde flere af Dansk Autohjælps køretøjer med blå blink.

Autohjælp

Redningskorps Danmark overtager autohjælpsstation i Hjørring

Redningskorps Danmark får nu også en station i Nordjylland, efter at man har overtaget en autohjælpsstation i Hjørring, som indtil for nogle måneder siden var station for Dansk Autohjælp. Ifølge Redningskorps Danmark var stationen truet af konkurs, og det førte til forhandlinger mellem det Middelfart-baserede redningskorps og den lokale stationsejer. Resultatet blev, at Redningskorps Danmark overtog stationen, der dermed er blevet redningskorpsets femte station.

Autohjælp

Dansk Autohjælp: Nødvendigt at tilpasse kapaciteten

Dansk Autohjælp havde i 2010 et meget højt aktivitetsniveau på grund af den hårde vinter, og derfor har det været nødvendigt at tilpasse kapacitetsniveauet i 2011. Det fortæller adm. direktør Niels Krag Printz fra Dansk Autohjælp, som oplyser, at antallet af assistancer i 4. kvartal faldt med hele 38 procent, og at det gav behov for en række besparelser på Dansk Autohjælps hovedkontor og på stationerne.

Autohjælp

Dansk Autohjælp-station i dyb krise

Selskabet bag en af Dansk Autohjælps største stationer, Dansk Autohjælp Vestegnen i Glostrup, er i en så dyb krise, at ejerne vurderer, at der er ”betydelig tvivl” om selskabets mulighed for at overleve. Det sker efter et katastrofalt 2011, hvor selskabet tabte hele sin egenkapital. Ifølge ledelsen skyldes de økonomiske problemer, at Dansk Autohjælp har besluttet at nedsætte afregningen pr. assistance, og dermed har et uændret antal assistancer resulteret i mærkbart lavere indtægter.

Autohjælp

SOS International overtager Dansk Autohjælp

Konkurrencen på det danske marked for beredskabsydelser bliver nu kraftigt intensiveret, efter at SOS International overtager Dansk Autohjælp. SOS International driver i forvejen akutlægehelikopteren i Karup, og med købet af Dansk Autohjælp får man adgang til et landsdækkende stationsnet. Selskabet bebuder da også, at man over tid vil tilbyde en bredere produktpalette.