Præhospital

Responce får endnu et solidt overskud

Ambulanceoperatøren Responce fik i 2012 et overskud på 3 mio. kr. Det er næsten en fordobling i forhold til 2011, og dermed lader Responce til at have lagt afstand til de meget store underskud, som prægede selskabets første leveår. Responce melder da også selv, at selskabet nu står godt rustet til at udbygge sin position på det danske marked for akut ambulancetjeneste.

Præhospital

Nordmænd tjener gode penge på dansk akutlægehelikopter

Mens Falck de seneste år har tabt mange millioner på driften af akutlægehelikopteren i Ringsted, så ser billedet noget anderledes ud for Norsk Luftambulanse, som står for den daglige drift af akutlægehelikopteren i Karup. Sidste år fik den norske selskab et overskud på 468.000 kr. ud af en omsætning på 32,3 mio. kr.

Autohjælp

Stort overskud i Dansk Autohjælp

Dansk Autohjælp – som sidste år blev solgt til SOS International – havde et særdeles godt 2012, hvor omsætningen steg med 10 %, og hvor overskuddet nåede op på 25 mio. kr. En kombination af flere kunder, gunstigt vejrlig og en stram omkostningsstyring er årsagen til det gode resultat. Samtidig har Dansk Autohjælp netop registreret et nyt navn, som kunne tyde på, at selskabet vil til at køre ambulancer.

Brandvæsen

Stabilt overskud hos Samsø Redningskorps

Samsø Redningskorps, der blandt andet udfører brandslukning, ambulancekørsel og autohjælp, fik i det seneste regnskabsår et overskud på 1,2 mio. kr., og det er på niveau med året før. Samsø Redningskorps’ ledelse betoner da også, at redningskorpset er kommet ind i en fortsat god og stabil gænge, men at kvalitetssikringsarbejdet som led i en forestående akkreditering har krævet mange ressourcer og medført stigende omkostninger.

Autohjælp

Lille underskud hos REKO

Det private redningskorps REKO, der har station i Kolind på Djursland, kæmper fortsat med omstillingen, efter at redningskorpsets ambulancekørsel bortfaldt i forbindelse med Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen. I det seneste regnskab fik REKO et underskud på 189.000 kr., men det er en væsentligt forbedring i forhold til året før, der gav et underskud på 490.000 kr.

Præhospital

Lille underskud hos Ambulix

Ambulancekørsel for forsikringsselskaber og brand- og ambulancevagt ved stævner og arrangementer var ikke en særligt god forretning for Ambulix i 2011. Selskabets bruttoindtægt var stort set uændret i forhold til året før, men stigende omkostninger førte til, at det Sorø-baserede Ambulix kom ud af året med et underskud på 177.000 kr.

Autohjælp

Dansk Autohjælp-station i dyb krise

Selskabet bag en af Dansk Autohjælps største stationer, Dansk Autohjælp Vestegnen i Glostrup, er i en så dyb krise, at ejerne vurderer, at der er ”betydelig tvivl” om selskabets mulighed for at overleve. Det sker efter et katastrofalt 2011, hvor selskabet tabte hele sin egenkapital. Ifølge ledelsen skyldes de økonomiske problemer, at Dansk Autohjælp har besluttet at nedsætte afregningen pr. assistance, og dermed har et uændret antal assistancer resulteret i mærkbart lavere indtægter.

Autohjælp

Rednings-Ringen fordobler sit overskud

2011 blev et godt år for Rednings-Ringen i Lemvig, som mere end fordoblede sit overskud. Redningskorpset, der har 24 fuldtidsansatte og 16 køretøjer, øgede sin bruttofortjeneste til 13,4 mio. kr., og året sluttede med et overskud på 1 mio. kr. mod 0,4 mio. kr. i 2010. Rednings-Ringen har i 2011 nedsat sin aktiekapital og i den forbindelse udbetalt 3,8 mio. kr. til ejerne.

Præhospital

Responce skal have tilført millioner fra ejerne

Da regnskabsåret 2011 sluttede, havde Responce en negativ egenkapital på 13 mio. kr., og den manglende soliditet kan give problemer ved de kommende udbud af ambulancekørslen, som Responce ønsker at deltage i. Det er formentlig baggrunden for, at Responce nu bebuder, at ejerne forventer at tilføre så meget kapital til selskabet, at Responce vil have en positiv egenkapital ved udgangen af i år.