Brandvæsen

Udsigt til ny kæmpe-vagtcentral i Region Sjælland

Fra 1. januar 2016 skal en fælles vagtcentral måske dække både ambulancetjeneste og brandvæsener i Region Sjælland. Som led i den kommende strukturreform for redningsberedskabet er Region Sjælland og kommunerne i dialog om en fælles vagtcentral, der skal afløse regionens AMK-vagtcentral og de lokale brandvæseners vagtcentraler.

Brandvæsen

Sønderjyske kommuner vil udfordre KL-model for beredskabsenhederne

Når landets brandvæsener i den kommende tid skal samles i 20 beredskabsenheder, så bør det ifølge KL ske som egentlige sammenlægninger i nye kommunale selskaber. Men den model vil de fire sønderjyske kommuner udfordre. Kommunerne mener nemlig, at de lokale forhold gør, at der skal opretholdes et decentralt beredskab med lokale ledelser, men med et tæt samarbejde.

Brandvæsen

Billund har fået ny brandstation

Efter 37 år med brandstation på Ole Kirksvej er Billunds nybyggede brandstation på Granvej blevet indviet. Borgmester Ib Kristensen forestod den officielle indvielse med en boltsaks, hvorefter den nye station – der er indrettet i et samarbejde mellem Billund Kommune, Falck og de lokale brandfolk – blev taget i brug.

Brandvæsen

KL: Sådan skal de nye beredskabsenheder håndtere økonomien

Hvert år koster de danske brandvæsener ca. 1,3 mia. kr. i drift, hvortil kommer investeringer på 50-100 mio. kr. Dermed er det store summer, som skal flyttes rundt, når de nuværende 87 beredskaber i den kommende tid skal reduceres til 20. KL har netop udsendt en vejledning, der beskriver, hvordan økonomi og opgaveportefølje kan håndteres i de nye beredskaber.

Brandvæsen

Politisk enighed om nyt Nordsjællands Brandvæsen

Det nye Nordsjællands Brandvæsen, som kommer til at dække fem kommuner, bliver en realitet fra årsskiftet. Det står klart, efter at kommunalbestyrelserne i Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner har truffet beslutning om, at kommunernes nuværende tre beredskaber skal lægges sammen.

Brandvæsen

Opretter Vestsjællands Frivillige Beredskab

Midt i strukturreformen gennemfører de frivillige i to kommuners beredskaber en sammenlægning. Det er de frivillige beredskaber i Holbæk og Odsherred kommuner, som lægges sammen under det ambitiøse navn Vestsjællands Frivillige Beredskab. Det nye beredskab har i alt ca. 65 frivillige tilknyttet.