Kollegaer protesterer over bortvisning af fællestillidsmanden hos Beredskab Fyn
I sidste uge valgte Beredskab Fyn at bortvise fællestillidsrepræsentanten på brandstationen i Odense. Det skete, efter at fællestillidsrepræsentanten havde meldt sig syg til en vagt, men ifølge Beredskab Fyn var der reelt tale om en ulovlig udeblivelse. Nu har fællestillidsrepræsentanterne fra to af landets største beredskaber så skrevet til den fynske beredskabskommission, og i brevet betegner de bortvisningen som ”urimeligt og dybt uprofessionelt håndteret”.