Politi

Politiet: 112-app var med til at redde liv ved drukneulykke

Den nye 112-app viste for alvor sit værd den 15. april 2013, da en person var tæt på at drukne i Søby Sø ved Herning. Her ringede en mand til alarmcentralen i Aarhus, efter at han havde set en person ligge cirka 10 meter ude i Søby Sø ved Herning. Men Søby Sø er et vidt begreb, og det kunne have kostet flere dyrebare minutter, før medarbejderen på alarmcentralen havde sporet sig ind på, hvor anmelderen præcist befandt sig. Men det tog kun få sekunder – anmelderen havde nemlig foretaget opkaldet via 112-app’en.

Brandvæsen

140.000 har hentet den nye 112-app

I løbet af de første små to uger efter lanceringen af den nye 112-app har ca. 140.000 danskere hentet app’en til deres smartphone, og siden lanceringen har app’en næsten konstant været at finde øverst på hitlisterne for apps. Alarmcentralerne fortæller desuden, at det nye hjælpeværktøj allerede har været i funktion flere gange og gjort en positiv forskel.

Brandvæsen

Tårnhøje forventninger til ny 112-app

Danskerne skal fremover huske at bruge en 112-app, hvis de har brug for at ringe 112 fra deres smartphone. Det er i hvert fald forudsætningen, hvis den nye 112-app, som blev lanceret i går, skal blive en succes. Forventningerne hos Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen, Intergraph og TrygFonden – der står bag den nye app – er at app’en bliver en så integreret del af danskernes hverdag, at den vil redde menneskeliv.

Præhospital

Fulde unge misbruger ambulancer

Hver weekend bliver alarmcentralerne kimet ned af unge, der gerne vil bestille en ambulance til venner og veninder, som de synes, er blevet for fulde. Ved at lade en ambulanceredder tage over slipper de nemlig for at ødelægge en våd og sjov aften i byen. Men det belaster beredskabet unødigt, lyder det fra regionerne.

Politi

Ministerier enige om model for 112-opkald

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet er blevet enige om en model for 112-opkald, som skal sikre, at politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at et 112-opkald er blevet viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen. De to ministerier er enige om, at der i en række tilfælde er behov for, at politiet kan følge samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator, og efter en juridisk vurdering er ministerierne nået frem til, at det godt kan lade sig gøre – blot anmelderen orienteres om, at politiet forbliver på linjen.

Politi

Regioner: Politifolk på alarmcentralerne afholder folk fra at ringe 112

Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.

Politi

Politiet: 112-ordning gør det sværere at koordinere indsatser og sikre redningsfolk

Den nuværende 112-struktur, hvor politiet ikke må lytte med på sundhedsfaglige alarmopkald, har alvorlige konsekvenser for både borgere, politifolk, brandfolk og reddere. Det viser politiets erfaringer med den nye struktur, som trådte i kraft i maj 2011. Ifølge politiet er der i flere tilfælde fremkommet helt afgørende oplysninger, når politiet – trods reglerne – har lyttet med på 112-opkaldene.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Minister skal i samråd om 112-problemer

Efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene må alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke lytte med på 112-opkald, når først opkaldene er viderestillet til regionernes AMK-vagtcentraler. Det er et problem for politiet, fordi politifolkene dermed ikke længere kan foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag, hvor politiet skal rykke ud. For snart et år siden lovede sundhedsministeren, at der snart ville komme en løsning, men der er ikke sket noget, og derfor skal ministeren nu i samråd i Folketinget.

Præhospital

Kommunikationen giver problemer på AMK-vagtcentral

Sidste år indførte regionerne sundhedsfaglig visitation, hvor 112-opkald nu vurderes af sundhedsfaglige medarbejdere, især sygeplejersker. Men kommunikationen har udviklet sig til at være en stor udfordring i den nye organisation, viser en undersøgelse fra Region Sjælland. Når de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen i Slagelse skal overbringe beskeder til de tekniske disponenter, der afsender ambulancerne, sker det ved at sige det ud i lokalet, og i flere konkrete tilfælde har det resulteret i, at udrykninger sendes til forkerte adresser. Samtidig oplever medarbejderne på vagtcentralen, at operatørerne på politiets alarmcentral er fornærmede over at have mistet visitationsopgaven – og at de reagerer ved at viderestille alt for mange opkald til vagtcentralen.