Autohjælp

Totempo-chefer sigtes for bedrageri for 135 mio. kr.

Totempo nåede at blive den næststørste udbyder af autohjælp i Danmark, inden firmaet gik konkurs. Men nu får konkursen et retsligt efterspil, for efter flere års efterforskningsarbejde har politiet sigtet to tidligere direktører for groft bedrageri. De to menes at have fået udbetalt op mod 135 mio. kr. ved at skrive falske fakturaer.

Præhospital

Familiefar blev irriteret over redningshelikopter: Lyste med laserpen mod piloter

En redningshelikopter fra Flyvevåbnet blev mandag aften sat ind i eftersøgningen af en 71-årig kvinde, der var forsvundet fra sit hjem i Lind ved Herning. Larmen fra helikopteren hidsede imidlertid flere af de lokale borgere op, og politiet modtog adskillige klager over, at eftersøgningsindsatsen gjorde det umuligt at sove. En familiefar i Lind valgte imidlertid at tage ekstreme metoder i brug: Han fandt en laserpen frem og lyste mod helikopteren og piloterne.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Tumult efter trafikulykke

Politi- og ambulancefolk fik en ekstra udfordring, da de søndag eftermiddag rykkede ud til en trafikulykke ved Skødstrup. Her var en 42-årig bilist blevet alvorligt kvæstet, da han efter at have overset sin ubetingede vigepligt kolliderede med en anden bil. Men kort efter ulykken mødte 15 pårørende frem på ulykkesstedet, og politiet var nødt til at bruge peberspray for at holde dem på behørig afstand af redningsfolkene.

Præhospital

Debat: Vigtigt med samarbejde for at reducere vold mod ambulancereddere

I denne uge blev en bornholmsk mand idømt 60 dages fængsel for vold mod en ambulanceredder og forsøg på vold mod en politibetjent. Og dommen understreger vigtigheden af, at redderne anmelder alle tilfælde, hvor de udsættes for vold og trusler om vold, ligesom dommen bør føre til et bedre samarbejde på tværs af de forskellige ambulancetjenester for at holde fokus på problemerne med vold mod kollegaer. Det skriver fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen fra Falcks region øst i dette debatindlæg.

Politi

60 dages fængsel for ambulancevold

Vold mod en ambulanceredder og et forsøg på vold mod en politibetjent kommer nu til at koste en 46-årig bornholmer 60 dages ubetinget fængsel. Episoden fandt sted i november sidste år, hvor den 46-årige mand gik amok i en ambulance, der var på vej til sygehuset i Rønne. Manden slog flere gange redderen på overkroppen, og slagene var så hårde, at der efterfølgende var tydelige mærker efter slagene.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Politiet måtte beskytte brandfolk

Nytårsaften bød på et stort antal påsatte container- og bilbrande i to socialt belastede områder i Slagelse Kommune: Slagelse Nordby og Motalavej i Korsør. I aftenens løb måtte brandvæsenet imidlertid flere gange have assistance fra politiet, fordi de unge i området forsøgte at forhindre brandfolkene i at slukke de påsatte brande. Også politiet blev angrebet af de unge, og blandt andet fik en patruljevogn smadret sin forrude.

Præhospital

Frifundet for at have generet ambulance under udrykning

Det var ord mod ord, og derfor mente byretten i Roskilde ikke, at der var tilstrækkelige beviser til, at den 51-årig mand kunne dømmes for at have generet en ambulance under udrykning. Ifølge ambulancens fører havde den 51-årige ellers blandt andet overhalet ambulancen indenom og derefter bremset hårdt op lige foran den, så ambulanceredderen måtte foretage en katastrofeopbremsning og undvigemanøvre.