Præhospital

Eksplosiv stigning i ambulanceudrykninger efter sygeplejerskers overtagelse af visitationen

Hvis borgerne i Region Hovedstaden føler, at de indenfor de seneste uger har mødt ekstra mange ambulancer med udrykning, så har de helt ret. Efter at sygeplejersker på regionens AMK-vagtcentral i Herlev har overtaget visitationen af 112-opkald, er der nemlig sket en eksplosiv stigning i antallet af akutte ambulanceudrykninger. Det samlede antal ambulanceture er uændret, men en langt større del af turene køres i øjeblikket som akutte ture med udrykning – faktisk er der sket en forskydning på hele 25 % fra ikke-akutte til akutte kørsler. Det giver en helt ekstraordinær travlhed i ambulancetjenesten.

Præhospital

Region Hovedstadens vagtcentral er flyttet ind på Herlev Hospital

Region Hovedstadens ambulancevagtcentral, som disponerer regionens præhospitale enheder og sygetransportvogne, har siden etableringen den 1. september 2009 lånt lokaler på Falcks regionale vagtcentral i Smørum, men nu er vagtcentralen flyttet til nye og permanente lokaler på Herlev Hospital. Næste projekt for vagtcentralen bliver ibrugtagningen af et nyt disponeringssystem, som skal være klar til brug i juli måned, samt indførelsen af sundhedsfaglig bemanding.

Præhospital

Ambulancefolk: Kirsten Lee provokerer og skaber risiko for nye arbejdsnedlæggelser

Det radikale regionsrådsmedlem Kirsten Lees udmelding om, at de seneste måneders hårde kritik af akutberedskabet i Region Hovedstaden skyldes usaglig fagforeningspolitik samt at alarmcentralen og Københavns Brandvæsen har ansvaret for problemerne i akutberedskabet, skaber vrede hos Brandfolkenes Organisation, der organiserer ambulancefolk i Københavns og Frederiksberg brandvæsener. Organisationen mener, at Kirsten Lee bevidst provokerer ambulancefolkene, og at det skaber risiko for nye arbejdsnedlæggelser, der kan udvikle sig til en konflikt af et omfang, som ikke er oplevet tidligere.

Præhospital

Radikale: Ambulancekritik er udtryk for usaglig fagforeningspolitik

Antallet af ambulancer i Region Hovedstaden er ikke reduceret, ventetiderne på ambulancer er ikke steget og kritikken mod akutberedskabet er alene udtryk for usaglig fagforeningspolitik. Det mener de Radikales medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Kirsten Lee, som samtidig placerer skylden for problematiske ambulanceudrykninger og arbejdsforhold hos alarmcentralen og Københavns Brandvæsen – og beskylder fagforeningerne for at kritisere Region Hovedstaden for fejl, som i virkeligheden er begået af alarmcentralen.

Præhospital

Papirmanøvre forbedrede ambulancers udrykningstid med et halvt minut

Det var ikke kun antallet af ambulancer, som blev ændret, da Region Hovedstaden den 1. september 2009 lancerede et nyt akutberedskab. Også metoden til opgørelse af ambulancernes udrykningstid blev ændret, så udrykningstiden ikke længere opgøres som et gennemsnit for alle ambulanceudrykninger. I stedet gik Region Hovedstaden over til kun at medregne de 50% hurtigste ambulancer, når udrykningstiderne skulle opgøres. Ifølge regionen var resultatet det samme, men nye tal viser, at regionens påstand ikke holder vand. Der er således en markant forskel på udrykningstiden, alt efter om den opgøres efter den ene eller anden metode, og ved at vælge den mest fordelagtige opgørelsesmetode har Region Hovedstaden skåret over et halvt minut eller ca. 10% af ambulancerne udrykningstider – men vel at mærke kun på papiret.

Præhospital

Iskold luft mellem alarmcentral og Region Hovedstaden

I dag blev Københavns Kommune og Region Hovedstaden enige om at etablere et nyt samarbejdsforum. Og det er der tilsyneladende hårdt brug for – i hvert fald har tonen mellem to centrale samarbejdspartnere i hovedstadens akutberedskab, Københavns Brandvæsens alarmcentral og Region Hovedstaden, udviklet sig til at være iskold. Det sker efter at regionen tilsyneladende systematisk placerer skylden for alle kritiserede ambulanceudrykninger hos alarmcentralen. Det har fået alarmcentralen til at karakterisere regionens udtalelser som “en frækhed”, og alarmcentralen har nu åbent meldt ud, at man mener, at Region Hovedstaden har for få ambulancer. Regionen beskylder til gengæld alarmcentralen for chikane.

Præhospital

Reddere: Farlig holdning hos Region Hovedstaden

Mandskabet på Falcks ambulancer i Region Hovedstaden nedlægger ikke arbejdet. Endnu. Det konstaterer fællestillidsmand Frank Johansson, der imidlertid tilføjer, at redderne er særdeles vrede over regionsformand Vibeke Storm Rasmussens (S) afvisning af mandskabets advarsler mod de massive problemer for ambulancebetjeningen i hovedstadsområdet. “Jeg har været ude i fuld længde for at sørge for, at der fortsat kommer ambulancer ud”, forklarer fællestillidsmanden.

Præhospital

Udtalelser fra Vibeke Storm Rasmussen vækker vrede hos ambulancefolk

Udtalelser fra regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) har udløst vrede reaktioner hos ambulancefolkene i Københavns Brandvæsen. Ambulancefolkene mener, at regionsrådsformanden i et interview placerer skylden for de aktuelle ambulanceproblemer hos Københavns Brandvæsen, ligesom hun betegner reddernes beretninger om konkrete problemudrykninger som mærkelige og underlige historier. “Vanvittige påstande”, lyder det fra Peter Ørnbo, der er formand for den faglige klub KbaK i Københavns Brandvæsen. Han forlanger dokumentation eller en undskyldning fra Vibeke Storm Rasmussen.

Præhospital

Ambulancefolk nedlægger arbejdet i protest mod Region Hovedstaden

Ambulanceredderne i Region Hovedstaden har fået nok. Her til morgen nedlægger redderne fra Københavns Brandvæsen arbejdet i protest mod den kritik, som regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) og akutchef i Region Hovedstaden, Freddy Lippert, har fremført. “Vi har fået nok af Vibeke Storm Rasmussen og Freddy Lipperts løgne. Sandheden er, at der mangler ambulancer i Region Hovedstaden til de akutte opgaver – både dem med og uden ambulanceudrykning. At sige at problemerne efter 1. september er reddernes og alarmcentralens skyld er simpelthen under bæltestedet”, siger paramediciner ved Københavns Brandvæsen, Thomas Brücker.

Præhospital

Ambulancefolk er klar til nye faglige møder hvis der ikke opnås dialog med region

Borgerne i Region Hovedstaden kan ikke være tjent med det nuværende serviceniveau i ambulancetjenesten, og derfor er ambulancefolkene i Københavns og Frederiksberg brandvæsener klar til nye faglige møder, hvis det ikke lykkes at få en dialog med Region Hovedstaden. Det meddeler ambulancefolkene efter dagens faglige møde, der havde deltagelse af ca. 70 medarbejdere fra de to brandvæsener. Under det 50 minutter lange faglige møde var fire ambulancer fra Københavns Brandvæsen og to fra Frederiksberg Brandvæsen kun delvist til disposition for Region Hovedstadens vagtcentral. Ambulancefolkene havde dog tilkendegivet, at de ville rykke ud til alvorlige opgaver, og under det faglige møde blev der da også gennemført tre udrykninger.