Præhospital

København: ”Næsten muligt” at bemande ambulancerne

Antallet af ambulancer i København er reduceret fra 17 til 13, og med det nuværende antal medarbejdere er det i øjeblikket ”næsten muligt” for Region Hovedstaden at bemande de tilbageværende ambulancer. Samtidig er regionen ”varsomt optimistisk” for resten af juni, men i juli og august er regionen bekymret for, at reddernes villighed til at tage ekstra vagter aftager i ferieperioden. Regionen arbejder her på at få dækket vagtplanen ”videst muligt”.

Præhospital

I dag er det slut for landets sidste kommunale ambulancetjeneste

Når dagens vagt slutter hos Hovedstadens Beredskab, så markerer det også afslutningen for landets sidste kommunale ambulancetjeneste. Siden 1898 har København haft kommunale ambulancer, men nu overgår de til Region Hovedstaden. Indenfor de seneste år er også de kommunale ambulancetjenester i Gentofte og Roskilde lukket, men alligevel drives flere ambulancer i dag i offentligt regi end nogensinde før.

Præhospital

Debat: Redderne har behov for klarhed om mødetider

Efter det nylige udbud af ambulancekørsel i Region Hovedstaden, så har redderne behov for en afklaring om deres fremtidige mødetider. Skal de fremover møde kl. 06 i stedet for kl. 08? Skal de kun arbejde nat? Eller kun dag? Redderne bør få et varsel på seks måneder, inden nye mødetider bliver en realitet, skriver Mikkel Andersen, der er formand for 3F Frederiksborg, i dette debatindlæg.

Præhospital

Vil indsætte seks nye visitationsbiler med paramedicinere

Som følge af den massive mangel på ambulancereddere vil Region Hovedstaden nu udbygge den såkaldte præhospitale visitatorfunktion. Det er en ordning, som indebærer, at der ved B-kørsler kan afsendes en paramediciner i en akutbil for at revurdere, om borgeren faktisk har brug for en ambulance. Ved hele 75 pct. af kørslerne er ambulancen endt med at blive annulleret, og derfor vil regionen nu indsætte seks nye enheder.

Præhospital

Politikere godkender aftale om københavnsk ambulancekørsel

Det ligger nu fast, at Hovedstadens Beredskabs ambulancetjeneste nedlægges den 1. juni 2022, hvorefter ambulancekørslen overgår til Region Hovedstaden – næsten et år før planlagt. Det sker efter en stigende medarbejdermangel, som i perioder gør det umuligt for Hovedstadens Beredskab at bemande det aftalte antal ambulancer. Politikerne har nu godkendt aftalen, hvor ca. 140 reddere får tilbud om at følge med til Region Hovedstaden.

Præhospital

Ny babylance og mobil intensivafdeling skal redde flere syge nyfødte

Takket være en donation kan Rigshospitalet nu realisere drømmen om en transportabel og højteknologisk intensivafdeling, der kan rykke ud til for tidligt fødte og syge små børn. Konkret vil donationen blive brugt til at designe og udvikle fremtidens transportable børne-intensivafdeling, bestående af to højteknologiske mobile transportkuvøser og en ny ambulance – Babylancen 2.0.

Præhospital

Midlertidig chef bliver fastansat som direktør for akutberedskab

Ikke helt uventet bliver Jonas Egebart den nye direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab. Jonas Egebart har siden februar været konstitueret i stillingen, efter at den mangeårige direktør, Freddy Lippert, måtte stoppe efter hård kritik mod Akutberedskabet. Den nye direktør betoner, at alle skal opleve ordentlighed og tryghed, når de møder ind på arbejde.

Præhospital

Akutlægebiler tester behandling med binyrebarkhormon ved hjertestop

Et nyt studie tester, om tidlig behandling med binyrebarkhormon kan forbedre prognosen efter hjertestop. Udfordringen er, at lægemidlet skal gives af akutlægerne på stedet, hvor patienten ikke er ved bevidsthed. Studiet er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor læge og ph.d.-studerende Laust Obling undersøger 120 patienter med hjertestop.